Nedergade 5, 8400 Ebeltoft

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Restaureret byhus i historiske Ebeltoft

Fregattens stolte master betragtes fra denne særlige ejendom, der placerer sig centralt i den historiske bydel i Ebeltoft. Havnelivet besidder en uovertruffen atmosfære, og lyset er slående lig det omtalte Skagenslys, idet havet omgiver odden til tre sider. Byhuset er smukt renoveret med et utrætteligt fokus på det oprindelige udtryk, hvormed man oplever en forrygende kombination mellem moderne komfort og historiske vingesus. Der gives desuden særlige forcer såsom vinkælderen og spa-/wellnessområdet, ligesom selve huset binder en skøn ramme om livet med plads til fordybelse og forkælelse. Et byliv med særlige karaktertrækEjendommen ligger i byens gamle kvarter, hvor de brostensbelagte gader og de gamle lanterner præger rammerne sammen med århundrede gamle træer. Placeringen er tæt på byens ikoniske rådhus og de gamle restauranter, som er med til at sætte stemning for den historierige by. Byens tårne med klokkespil styrer stadig dagens gang, hvor de eksempelvis byder dagen velkommen med I Østen stiger solen op, mens en ny melodi afrunder dagen.Der er ganske kort afstand til havnen med tilstødende strand, hvor sejlads og vandsportsaktiviteter med eksempelvis SUP-board går hånd i hånd med byens nye strandbar. Sidstnævnte ligger i strandkanten med udsigten til bugten og Mols Bjerge i baggrunden. I det hele taget er der delikatesser på og omkring havnemiljøet med fiskeforretninger, vin og slagter samt restauranter og hyggelige beværtninger. Bemærk eksempelvis champagne- og østersbaren eller Appelgrens kaffebar.Der kan købes direkte fra fiskekutterne, og hertil bidrager de gamle træskibe til stemningen. Fregatten, Glasmuseet og Maltfabrikken er eksempler på steder, hvor dansk kultur og historie kan udforskes. Der suppleres med selv samme og imponerende natur på hele Djurs.Samtidig er der blot omtrent 40 minutters kørsel til Aarhus, hvorfor bylivet tilsvarende er let tilgængeligt. I gåafstand fra ejendommen er der indkøbsmuligheder og busforbindelser.Forbedringer i samspil med oprindelige islæt og flotte detaljerDe store forbedringer skete i 2016-2017, hvor hjemmet gennemgribende blev forandret. Her blev der opdateret med isolering, vægge, el, vand og afløb, ligesom der blev lagt skifergulve og Douglas-plankegulve. Dertil blev badeværelset og de to værelser fornyet, mens anneks og udhuse fik skiftet tag. Der blev skiftet indgangsport og renoveret vægge på hovedhuset i 2019, og i 2021 er der yderligere foretaget en generel, indvendig styling. I denne forbindelse gik man efter et look i badehotel-stil med høje paneler.Det lyse og lækre køkken er fra samme periode, og her møder man en nordisk, landlig elegance i supplement med de historiske toner. Det åbne ildsted skaber en særlig fornemmelse af hygge, lys og varme, og generelt har boligen en evne til at lege på grænsen mellem byhus og sommerhusstemning. Der er åben forbindelse til alrummet, som har terrassedør, og lyset strømmer ind fra øst og vest.I gangen og badeværelset pryder de fritlagte kampestensvægge, og badeværelset er hertil stilrent med de store, sorte skiferfliser samt glasafskærmet regnbruser og linjeafløb. Stueplanet rummer endvidere to værelser, hvoraf det oplagte soveværelse har loft til kip og dobbeltdør til egen terrasse.På første sal er der ligeledes loft til kip, og hertil hersker der en fantastisk atmosfære med de fritlagte, gamle bjælker, som minder beskueren om husets fortid. Lyset er fantastisk på denne etage, der udgøres af en stue, hvorfra man også kan se til Fregatten. Der er endog udgang til en altan.En have med fokus på roen og sanserneMellem 2017-2022 er haven anlagt ud fra tanken om en Skagenshave. Udearealet er således en overdådighed af blomster og træer, som omkranser plænen og orangeriet. Sidstnævnte var tidligere et drivhus, men er nu omformet til en skøn oase med udsigt til de røde hustage og Fregattens master.Det århundrede gamle baggårdsmiljø spiller smukt ind i haven med krukker og vinranker, og duften af lavendel blander sig med rosernes. I havens forskellige kroge er der sol gennem det meste af dagen.Endelig skal det fremragende spa- og wellnessområde fremhæves. Dette er etableret i 2020 og udstråler en Klitmøller Strand-stemning, hvor det tiltalende terrassemiljø forbinder et udespa med en indendørs sauna.Liebhaver….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nedergade 5, 8400 Ebeltoft4.995.000 kr.31.034 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.576 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 150 ㎡Grund: 783 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1855