Beskrivelse
Nybyggede kvalitetshuse i trygge omgivelser nær både by og natur
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde otte nyopførte etplanshuse på Søndrevej 1A-1H i Tyrsted. Hvis I bliver de heldige, der overtager nøglerne til et af de nye eftertragtede huse, kan I se frem til at indrette jeres hjem i trygge og rolige omgivelser, hvorfra I får let adgang til alt det, der er brug for i dagligdagen.Den korte tur til de mange gode tilbud i centrum af Horsens tager eksempelvis under et kvarter på cykel, og inden for samme overskuelige tidsrum kan I cykle til byens banegård. Det tager endnu kortere tid at nå den nærmeste motorvejstilkørsel, og der er således også tale om en meget pendlervenlig adresse, hvis I tager bilen. Turen til såvel Vejle som Skanderborg kan eksempelvis klares på under en halv time, og det tager kun cirka ti minutter mere at nå Aarhus.De yngste familiemedlemmer kan ligeledes se frem til en nem og bekvem hverdag med udgangspunkt fra Søndrevej. Der er nemlig under 250 meter til nærmeste børneinstitution, og for skolebørnene kan cykelturen til Højvangskolen samt de mange gode sportsfaciliteter i området klares på under fem minutter.Inden for en enkelt kilometer finder I desuden de naturskønne stier under trækronerne i Boller Skov, så det er let at integrere friske løbeture og hyggelige gåture i hverdagens program.Der er tale om moderne, murede huse opført i gode kvalitetsmaterialer og efter håndværksmæssige principper af samme gedigne karakter. Alle ejendommene byder på 115 velindrettede kvadratmeter inden døre, og udenfor venter en dejlig have, god plads til terrassehygge samt en carport med et skur.Store vinduespartier med vinduer fra Velfac sikrer en dejlig lys atmosfære, og der er genveksanlæg samt gulvvarme overalt. Desuden er det værd at bemærke, at boligerne opvarmes ved hjælp af fjernvarme.Tøv ikke med at kontakte os og få mange flere detaljer – vi glæder os til at byde jer velkommen i de nye, indbydende rammer….