Beskrivelse
Gedigen murstensvilla med mange muligheder i idylliske Rødvig
Der venter en hverdag fyldt med naturoplevelser og hyggelige stunder ved stranden og den idylliske havn i Rødvig, hvis I flytter ind i denne skønne villa. Den ligger på et roligt hjørne af to villaveje blot 500 meter fra vandet og næsten lige overfor den populære Stevns Friskole. Villaen er i funktionel stand og byder på en god indretning med mange muligheder, og til den hører en solrig have med overdækket terrassemiljø.Ejendommen er opført i 1959 i gule sten, og den har pæne hvidsprossede vinduer, der inviterer sollyset indenfor. Spanske buer og et landligt køkken er charmerende elementer, der karakteriserer boligens åbne og indbydende indre. Den tætte forbindelse mellem køkkenet og stuen skaber et godt flow i hverdagens aktiviteter, og en brændeovn sørger for hygge og varme. Soveværelser er der to af, og det ene af dem har egen indgang. Foruden de nævnte rum byder boligen på et badeværelse og et kæmpestort bryggers, der snildt kan indrettes til krearum eller lignende. Endelig er der også et stort skur på 16 m2 og en kælder til opbevaring.Fra både bryggerset og stuen er der direkte udgang til husets store terrasse. Herude kan sommeren nydes i fulde drag – og det kan foråret og efteråret såmænd også, for terrassen har transparent overdækning, som både giver ekstra varme og holder tørt. Et højt rækværk langs terrassen skærmer desuden for vinden og udefrakommende blikke. Resten af haven er anlagt med græs og hæk, hvilket gør den nem at holde. Fra adressen er der gåafstand til skole, daginstitution og indkøbsmuligheder samt idrætsaktiviteter og offentlig transport.Vi vil gerne vende alle de mange muligheder og villaens store potentiale med dig ved en fremvisning. Book en i dag, hvis du vil have chancen for at flytte ind i denne dejlige villa i Rødvig….