Beskrivelse
Venligt og charmerende sommerhus tæt på havet
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/9 – klik på billede –
Luk døren op til nærværende stunder, kvalitetstid og hygge i dette venlige sommerhus lige ved Vesterhavet. Her får I et fristed med en landlig idyl, som matcher sine grønne omgivelser og pænt hilser på. Cyklerne lader I blot stå derhjemme, da der kun er 900 meter ned til en frisk dukkert i havet. Byder dagen på sol, kan I sagtens hoppe tilbage og fortsætte livsnyderiet med en kold drink og en god bog på den store træterrasse mod syd. Frokosten kan passende nydes inde i den fine, lukkede gårdhave. Indenfor står huset charmerende indrettet med en særlig sjælevarme og personlighed, som er svær at finde i fleste udlejnings-ferieboliger. Derudover skaber ovenlysvinduerne et skønt lysindfald, mens loft til kip i stuen og udestuen skaber ægte sommerhushygge. Her byder kvadratmeterne på god plads at udfolde sig i; to fine værelser, et dejligt køkken/alrum, et badeværelse, samt en lys og kær udestue, hvor I kan følge årstiderne skifte. I den rummelige stue kan hele flokken samles om aftenen ved brændeovnen til afslapning, film og gode samtaler….