Beskrivelse
Spændende villalejlighed med egen stor have
Vi har hermed fornøjelsen af, at udbyde denne villalejlighed i Brabrand tæt på Brabrandsøen og Årslev Engsø. Lejligheden er beliggende i en charmerende murermestervilla med nyere tag fra ca. 2017, som er opdelt i 2 lejligheder med brugsret til have og parkeringsplads.Lejligheden indeholder en rummelig entré med god plads til overtøjet. Her har du både adgang til 1. salen og kælderen. På 1. salen har du et flot lyst badeværelse med lys sanitet og elementer. Dernæst har du en hyggelig stue med flotte plankegulve i åben forbindelse med det store køkken/alrum ligeledes med gennemgående plankegulv. Her har nuværende sælger fået løftet store dele af loftet op til kip, hvor de gamle hanebåndsspær er gennemgående. Der er ligeledes blevet etableret hems, hvor du har et skønt kig fra veluxvinduet mod syd. Lyst køkken med masser af skabe, skuffer og bordplads – så er du kreativ i et køkken er der gode forudsætninger for god madlavning.Kælderen indeholder 2 gode “værelser” (ikke godkendt til bolig) med separat toilet. Derudover er der også badeværelse i kælderenHaven er et kapitel for sig. Her har du sol stort set hele dagen, som du kan nyde fra de mange hyggelige kroge og terrasser og du har særskilt brugsret hertil. Stort udhus og hobby tilhører også lejligheden.Få meter fra lejligheden har du busforbindelser til Aarhus C, gode indkøbsmuligheder, kort til motorvejen E45 og Brabrandstien er inden for gåafstand hvor du kan cykle hele vejen ind til Århus midtby. En prisbillig lejlighed der skal opleves…