Beskrivelse
Markant villa med udsigt til det Sydfynske landskab
Ved foden af Svanninge Bakker i det sydvestfynske landskab finder man denne rummelige og yderst velholdte murstensvilla, hvor indretningen og udformningen på alle måder understøtter den flotte udsigt. Ejendommen ligger højt i landskabet, og da opholdsrummene er placeret på øverste niveau, kan man kigge ud over Faaborg Fjord. Boligen er veldisponeret på tværs af to plan, og haven er stilrent anlagt med både attraktive terrasser og en velvalgt beplantning.En imponerende udsigtI hele overetagens bredde er der indsat loftshøje vinduer. Det sikrer, at udsigten er tilgængelig fra både stue og såvel som køkken-alrummet. I forgrunden ses store klynger af løvfældende træer, der står stedvist rundt omkring blandt de vidtstrakte marker. Oplevelsen skifter således i takt med årstiderne, hvor afgrøderne spirer og bliver høstet, ligesom træerne taber bladene, inden de på ny vokser frem i foråret.Længere borte kan man få øje på Faaborg og det særegne klokketårn på kirken, inden det blå vand i Faaborg Fjord og det Sydfynske Øhav kommer til syne. Her sejler færger på kryds og tværs, og allerlængst borte kan man i klart vejr se den østlige del af Als. De smukke omgivelser indgår med andre ord som en central og væsentlig del af boligen.Villaens velkomponerede udformningI de seneste år er der foretaget et større antal istandsættelser, som både har hævet det æstetiske niveau, men også bidraget til, at ejendommen nu er at betragte som energineutral. I forhold til sidstnævnte kan det fremhæves, at man i 2017 installerede solceller og et tilhørende batteri, mens en luft-til-vand-varmepumpe er kommet til i 2022. Desuden er der i stuen isat nye vinduer i 2019, og endelig er huset efterisoleret. I 2019 blev der etableret gulvvarme og lagt et bambusgulv i stuesektionen af opholdsrummet, og samtidig lagde man italienske klinker i den tilsvarende alrumsafdeling. Det samlede renoveringsarbejde er foretaget løbende, og de nævnte ændringer er ikke udtømmende.Huset så at sige kiler sig ind i det skrånende terræn. Det samlede boligareal er på 190 kvadratmeter, og i tillæg til opholdsrummet udgøres overetagen, der er i niveau med terrænet mod nord, af et kontor og et soveværelse med tilhørende walk-in-closet. Et badeværelse afrunder etagen, og neden under venter tre værelser, to disponible rum, et badeværelse og et bryggers.Brostensbelagt indkørselAltanen i førstesalsniveau er gjort i galvaniseret stål og planker i hårdttræ. Den er specielt fremstillet til stedet, og foran stueplanet ses endnu en terrasse. Begge er meget solrige qua den sydvendte orientering. Den stort set vedligeholdelsesfrie beplantning af blandt andet roser, lavendel og stedsegrønt flankeres af brosten i indkørslen og dekorative stensætninger.Som afslutning skal det nævnes, at der fra villaen er sikker skolevej, og at man har gode muligheder for at nyde områdets flotte natur til fods og på cykel.Liebhaver….