Beskrivelse
Rummelig familievilla med hele 4 værelser
Beliggende på den attraktive villavej Klosterbakken, finder du denne rummelige familievilla med hele 174 m² boligareal. Boligen fremstår udvendigt i god stand. Således er der nyere glaseret tegltag og fibercement gavle fra 2011, ligesom der er letpasselige PVC vinduer. Tillige er loftsrummet og hulmuren efterisoleret med papiruld i 2010. Planløsning indvendigt byder på en stor og rummelig vinkelstue med et dejligt lysindfald. Fordelingsgang gennem huset og entré med vinylgulv. Soveværelse og 2 børneværelser i den ene ende af huset. Alle disse rum med gulvtæppe. Badeværelse med lyst klinkegulv med gulvvarme, bruser med forhæng, badekar og mørkegrønne vægfliser. Naboliggende gæstetoilet med klinkegulv og gullig vægflise. Praktisk bryggers med vinylgulv, bordplade med vask og udgang til overdækning og have. Yderligere et værelse ved bryggerset, således boligen ialt rummer 4 værelser, og med mulighed for at lave yderligere et værelse i stuen om ønskes. Lyst køkken med fronter fra 2000erne, vinylgulv og gipsloft. I flertallet af husets rum er der lyse listelofter.Udvendigt findes en letpasselig have, samt carport på 22 m² med ståltag fra ca. 2010 samt indbygget udhus på 10 m² og yderligere et udhus på 21 m² og overdækning på 16 m². Alt i alt veldisponeret familievilla der fremstår regulær og fortsat med muligheder for at du kan sætte dit eget præg. Stisystemet i området fører let ind til midtbyen og skolen. Du bor tæt ved naturen langs Mjølsvej, ligesom du via omfartsvejen let når ud til motorvejstilkørslen mod nord og syd. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …