Beskrivelse
På Stenrisvej 1 venter en sjældent udbudt ejendom, som markerer sig med 185 mulighedsrige kvadratmeter og et omfangsrigt grundareal med en flot have, lille sø og mere til – altsammen omgivet af marklandskaber. Med andre ord et sted, I ikke vil ønske at flytte fra igen, hvilket understøttes af det faktum, at ejendommen altid har været i samme families eje, hvorfor den nuværende ejer er født her og derved har beboet denne skønne landejendom hele sit liv.Stuehusets indretning byder på en baggang med trappe op til førstesalen, der også kan nås via trappen i den store hall. Denne etage er udnyttet med badeværelse, hele fire gode værelser og en stue, som prydes af fritlagte bjælker. I stueetagen finder I et køkken-alrum, der på lækker vis står i åben forbindelse med en spisestue og har direkte udgang til terrassen. Derudover byder huset på en hyggelig stue, hvor I kan skabe det dejligste opholdsrum, samt et kontor, et stort bryggers med vaskefaciliteter, et badeværelse og et teknikrum foruden endnu en stue, der også kan anvendes som soveværelse. Boligen opvarmes med træpillefyr, og der er gulvvarme i kontor, stue, badeværelse i stueplan samt spiseafdelingen i køkkenet.Disse indbydende rammer gemmer sig i en lystejendom fra 1938, der omgiver jer med charmerende rammer og landlig idyl. Grunden omfatter hele 8,2 hektar jord, som fordeler sig på både mark, engareal, moseområde og sø, ligesom I får glæde af en prydhave, hyggekroge, diverse frugttræer og mere til. Der er desuden tilhørende 1,2 ha skov med eget matr.nr. ca. 700 m fra hovedmatriklen – dette skovareal er inkluderet i de 8,2 ha. Blandt den skønne natur kan I desuden læne jer tilbage på den vestvendte terrasse, hvorfra der er flot view til den store have.Ejendommen udgøres yderligere af en flot hovedbygning, der er opført i røde mursten, hvide dannebrogsvinduer og rødt tegltag. De tre udbygninger står ligeledes med en rød murstensfacade og udfolder sig med alt fra praktisk vaskerum, sulkælder og tørloft til et gammelt das, der i dag har funktion som depot, samt en kostald og en svinestald, hvor der er brandsikret loft. Udbygningerne dækker ydermere over en ladbygning med støbt gulv, et fyrrum med træpillefyr ved Black Star 30, et kornloft, en garage med el-port og et værksted samt to karlekamre, der er isolerede.Placeringen gør, at I befinder jer skønt omsluttet af naturen, således at I kan nyde tilværelsen i rolige og smukke omgivelser. Dette betyder dog ikke, at alle hverdagens fornødenheder er uden for rækkevidde, idet I efter mindre end 5 minutters kørsel kan ankomme ved indkøbsmuligheder og en daginstitution blandt det charmerende landsbyliv i Kettinge. Begiver I jer få minutter længere væk, kan I lokalisere Nysted, som forsyner jer med en skole og ej at forglemme Aalholm Slotspark og Nysted Strand.Alt i alt en dejlig ejendom, der er fuld af muligheder, og som nu kan blive jeres!#lollandfalsterlovestorm…