Beskrivelse
Afslapning på toppen af Vistoft
På toppen af Vistoft kan vi nu præsentere jer for dette charmerende fritidshus, med en enestående panoramaudsigt over Mols, Begtrup- og Knebel Vig.
Boligen prydes af et særegent lysindfald fra gulv-til-loftvinduerne i køkkenalrummet, hvor naturen for alvor kommer til sin ret uanset årstiden. Herfra er direkte udgang til dejligt, overdækket terrassemiljø, hvor panoramaudsigten fortsat vil forfølge dig.
Planløsningen består af entré, hele to badeværelser, tre værelser samt stort alrum i forbindelse med stue, hvor der er plads til at samles. Her kan samtalen føres over madlavningen og ilden fra brændeovnen kan nydes i sofakrogen. I spaen og saunaen kan afslapningen fortsætte efter vandring i den omgivende natur.
Gennemgående for boligen er tidløse materialer og gode rum, som både henvender sig til udlejning såvel som privat brug. Rundt om boligen er dejlig plæne med plads til sjov og leg og flere terrasseområder.
Fritidsboligen er energivenlig og udstyret med varmepumpe. Yderligere tilhører carport og udhus.
Huset er indgivet til udlejning.
Beliggenheden er tæt på National Park Mols Bjerge med alle dens fantastiske vandreruter og naturoplevelser og mindre end 2 kilometer fra vandet. Nærmeste indkøb er i en afstand af 3,5 kilometer. I området er mange dejlige tilbud såsom Fuglsøcentret med gode koncerter og Karpenhøj Naturcenter med outdoor-oplevelser for store og små. Ebeltofts hyggelige handelsby med kulturtilbud og madoplevelser er i en køreafstand på bare 15 minutter.
På Toplærkevej 1 vil din næste fritidsdrøm emme af åbne vidder og plads til bare at være i nuet….