Toggerbovej 2, 8420 Knebel

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Kvalitet og ro midt i nationalparken

Velkommen til en drøm af kvalitet midt i det allersmukkeste af Nationalparken. Her står alt i kontrast til hverdagslivets tempo. Roen er i en kaliber af en anden verden – nærmest magisk og eventyrlig.
Ejendommens overdådighed opleves ved allerførste øjekast. Det stråtækte udtryk med sprossevinduer og kampesten står malerisk i skovens idyl. Her er du midt i det lysåbne og skovrige kulturlandskab.
Inden døre blæses du bagover af et gennemført og kvalitetsbevidst materialevalg, hvor intet er overladt til tilfældigheden. Her vil du opleve fyrretræ, smukke marmorgulve, svanekøkken i egetræ, unikke vinduespartier, synlige hanebånd og en karakteristisk og stemningsfyldt masseovn. Her er alt tænkt ned til mindste detalje. Ejendommens udtryk er autentisk og moderne på ganske særlig vis med respekt for det omgivende uderum.
Ejendommen er løbende renoveret. Planløsningen består af entré, to gode værelser, kontor, badeværelse og et fantastisk køkkenalrum i loft-til-kip med opgang til en særdeles rummelig hems. Fra køkkenalrummet er udgang til læfyldte terrasseområder midt mellem stensætninger og naturens egen storhed.
Til ejendommen er en mulighedsrig længe med troldtektlofter med direkte adgang fra selve beboelsen. Her kan med fordel etableres mere bolig, gildesal eller værksted. Kun fantasien sætter grænser.
Eventyrene venter dig på ejendommens tilhørende jord. På toppen af den kuperede grund er et fuldkommen betagende plateau med en panoramaudsigt, der får hjertet til at springe et slag over. Vil man overnatte på Danmarks nok smukkeste plet, kan der med fordel opsættes shelters.
Toggerbo er en lille landsby i hjertet af Mols bjerges historiske istidslandskab. Landbruget blev i sin tid opgivet og området blev fredet. Siden er det blevet en del af Nationalpark Mols Bjerge og er således i dag udset til, at være et af Danmarks vigtigste naturområder med alt hvad det indebærer af vandreruter, et rigt dyreliv og højt til himlen.
På Toggerbovej 2 venter dig en perle, der både kan benyttes som fritids-og helårsbebolig. Velkommen i skovens dybe ro, hvor alt går op i en højere enhed….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Toggerbovej 2, 8420 Knebel4.995.000 kr.34.979 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.621 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: EStørrelse: 100 ㎡Grund: 8814 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1870