Beskrivelse
Klassisk rødstensvilla, der de seneste år er blevet moderniseret. Udvendigt fremstår huset i en skarp rød farve med god kontrast til det hvide træværk og det sorte nyere tag. Bemærk endvidere at taget er efterisoleret i forbindelse med udskiftningen. Vi befinder os i børnevenlige omgivelser centralt i Brønshøj meget tæt på Vanløse. På en rolig villavej, der emmer af liv og glade dage for børnefamilierne i kvarteret. Boligen har en yderst funktionel indretning, der tilgodeser både børnefamilien og moderne behov for hjemmearbejdsplads. Husets hjerte er det store åbne køkken/alrum- spisestuestue. Dette er et naturligt samlingspunkt for familien med plads til fester og hyggestunder. Herfra er der adgang til den store niveauforskudte opholdsstue der har terrasseudgang, samt til mindre tv stue som også er oplagt til værelse/kontor. Derudover er der et dejligt stort badeværelse med brus. 1. salen består af 3 rigtig gode værelser i perfekt størrelse. Det store masterbedroom har endvidere udgang til altan.Kælderen er et helt kapital for sig. Her er højt til loftet, tørt og med godt lysindfald. Der er et stort disp rum, bryggers, badeværelse samt et depot. Alt i alt nogen rigtig funktionelle ekstra m2. Haven er utrolig nem at holde. Den er godt lukket af i forhold til vejen, og der er rigtig god plads til parkering af biler, ligesom der er stor carport. Der er flere terrasser hvor man kan sidde og nyde solen, ligesom der masser plads til børnenes leg og trampolin. Endelig er der en praktisk garage til opbevaring. Beliggenheden er ligeledes i top. Vi befinder os kun 2 km fra Vanløse St. med Metro, S-tog og stort udvalg af butikker og spisesteder. Det tager ca. 7 min på cykel, så på en god dag kan man komme fra sin hoveddør og til Kongens Nytorv på 20 min. HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL MICHAEL SANDBECK PÅ TELEFON 2449 9373 ELLER MAIL HERTIL: 2700@NYBOLIG.DK…