Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla i et børnevenligt kvarter
Denne velholdte villa i Store Heddinge er det perfekte match til jer, der drømmer om at bo i naturskønne omgivelser med hverdagens nødvendigheder inden for kort rækkevidde. Boligen byder på 118 veldisponerede kvardratmeter og dertil får I ekstra plads i en skøn udestue med klinkegulv og store glaspartier ud mod haven.Huset ligger i et fredfyldt, lukket kvarter med trygge stisystemer til den lokale skole. I byen finder I også både sportsfaciliteter, supermarkeder og togstation med forbindelse mod Køge og Rødvig. Fra adressen har I desuden blot 10 minutter på cykel til Kongeskoven og en kort køretur bringer jer til den imponerende natur ved Stevns Klint.Ejendommen er opført i 1987 og præsenterer sig med pæn rødstensfacade, hvide vinduesrammer og mørkt tag, der fortsætter henover carporten. Huset ligger godt placeret på en stor hjørnegrund med en hyggelig, lukket have, der både har plæne. terrasse og en charmerende flisebelagt gårdhave.Indendøre kan I se frem til en lys bolig med store, indretningsvenlige rum, der alle fremstår velholdte med hvide vægge og et hvidt inventar. Planløsningen giver jer 3 værelser, heraf 2 med indbyggede skabe. Et hvidt flisebadeværelse med bruseniche, bryggers med vaskefaciliteter, et dejligt køkken-alrum og en hyggelig dagligstue.Køkken og stue ligger i forbindelse med hinanden og fælles for begge rum er det flotte lysindfald fra de mange vestvendte vinduer. Stuen har direkte udgang til en flot flisebelagt aftenterrasse, mens alrummet har forbindelse til udestuen, som tæller 23 kvm. Herude kan I let indrette jer med et ekstra spisebord og et lille sofaarrangement, og de store glaspartier sørger både for lys og fredfyldt udsigt til haven.Kort fortalt får I her en velholdt og veldisponeret villa på en rolig adresse, hvor I både er tæt på daglige nødvendigheder og naturskønne omgivelser….