Beskrivelse
Flot og indflytningsklar 3V’er centralt i Slagelse
Super centralt i Slagelse ligger denne fine lejlighed, som nu kan blive din. Du får nøglerne til en indflytningsklar bolig med en veludnyttet planløsning, der giver dig to stuer en suite, et soveværelse og et badeværelse samt et køkken. Oveni får du adgang til en hyggelig, fælles have. Du bosætter dig perfekt i byen tæt på Slagelse Station og flere af byens herligheder. Der er gåafstand til indkøb, spisesteder og fristende tilbud samt kulturelle oplevelser. Derudover er det en optimal placering i forhold til den studerende, der får kort afstand til Syddansk Universitet.Dit kommende hjem befinder sig i stueplan af en klassisk murstensejendom fra år 1900 med gode energiruder og et charmerende udtryk. Du bliver en del af en sund ejerforening, mens den fælles have er et samlingspunkt i de lune måneder.Med det samme du træder over dørtærsklen, mærker du det indbydende lysindfald og den behagelige stemning. Overtøjet hænges i entréen, hvorfra der er forbindelse til det rummelige badeværelse med et muret bruseafsnit og et praktisk vindue til udluftning. Videre føres du til køkkenet, der fremstår stilrent med hvide, grebsfrie elementer opsat i en vinkelform og ledsaget af mørkebrune bordplader, som matcher gulvet. Køkkenet har også integrerede hvidevarer, en ovn i ergonomisk højde og flotte, hvide metrofliser bag kogezonen.Lige overfor køkkenet finder du den første af de to stuer en suite. Begge stuer er beriget med lyse gulv og de råder begge over et væld af indretningsmuligheder. Den ene stue er oplagt til det lange spisebord, mens det andet egner sig fortrinligt til bløde møbler og måske et skrivebord.Via stuen tilgår du soveværelset, som er utroligt rummeligt og både kan indeholde en bred seng og et skab til hele garderoben. Der er i forvejen etableret hylder og et skab på den ene væg i værelset….