Beskrivelse
Overkommelig bolig i veldrevet andelsboligforening
Drømmer du om at få din egen bolig til en overkommelig pris, så kunne denne hyggelige andelsbolig, være det helt rigtige valg. Her får du en yderst velholdt bolig, i en veldrevet andelsboligforening, beliggende midt i Mørke. Der er tale om en bolig i et enderækkehus på 67kvm. med egen have og skøn overdækket terrasse. Til boligen hører et godt udhus med fin plads til opbevaring af haveredskaber og lignende. Du bydes velkommen via en flisebelagt forhave, hvor der er plads til at indrette sig med havemøbler. Ligeledes er der i forhaven mulighed for at nyde morgensolens lunende stråler. Du kan fortsætte omkring boligen på den flisebelagte sti og på boligens vestside, finder du en dejlig lukket have og den overdækkede terrasse, hvor du kan hygge dig på de lyse sommeraftener. Udover terrassen har haven er dejligt græsareal og er dermed anlagt, så den er nem at holde. Boligen er indrettet med en god rummelig entré, nydeligt spisekøkken og et dejligt badeværelse med brus og plads til vaskesøjle. Herudover stort soveværelse med indbyggede skabe samt en dejlig lys stue med udgang til terrasse og haven. Boligen er en del af Andelsboligforeningen Ternevænget, der er professionelt drevet og har sund økonomi. Foreningen har også et fælleshus, hvor der er bl.a. er mulighed for at låne haveredskaber mv. Boligerne danner en hyggelig gård med fælles bord/bænkesæt og ligger ligeledes op ad én af byens “grønne kiler”, hvorfra der er stisystemer til byens faciliteter. Andelsboligforeningen Ternevænget er beliggende i byen Mørke, tæt på indkøbsmuligheder, byens skole og offentlig transport – der er kun 10. minutters gang til letbanen. Mørke har desuden et aktivt foreningsliv samt “Byens Hus” med multisal, cafe og bibliotek. Rønde ligger 8 km væk, ved foden af Mols Bjerge og tæt på Følle Strand.; …