Beskrivelse
Moderniseret bolig på 150m² bolig med rolig beliggenhed.
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/7 – klik på billede –
I et lukket boligområde i den herlige by Mern, kan denne moderniserede bolig snildt danne rammen om det rolige familieliv. Alle livets fester kan holdes hjemme i den lukkede have med plads til flere store telte og lad blot ungerne frit lege på vejen eller på fællesarealet med legeplads lige overfor ejendommen. Roligt beliggende med masser af legekammerater. I Mern finder man alt til dagligdagen i form af indkøb, skole, børnepasning, fodboldhold i fine grønne farver og meget mere.
Boligen er moderniseret såvel ude som inde, og fremstår lige klar til indflytning. Boligen indeholder: Indgang til bryggers med gasfyr. Indbydende køkken/alrum i hvide elementer og masser af skabs-og bordplads. Åben forbindelse til stuen med store vinduer mod haven samt udgang til træterrasse. Entre med trappen til 1.sal, som også kan benyttes til hjemmekontor. Flisebadeværelse med brus, gulvvarme. På 1.sal er der stor åben repos/værelse samt stort værelse med mulighed for opdeling til 2 fine værelse. Endnu et soveværelse. Fin have og grund der også har fået den store tur med gamle træer der skaber rum og hygge i haven. Indkørsel og gode parkeringsforhold til flere biler.
Masser af plads, fint hus og rolig beliggenhed. EDC Vordingborg fremviser alle ugens dage – bare ring 5598 5620….