Hunderupvej 145, 5230 Odense M

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Meget lys villa i Hunderup-kvarteret med pragtfuld terrasse

En klassisk og solid rødstensvilla med skifertag fra 1900 der i 2005 fik en original og spændende tilbygning i zink. Ejendommen har dermed opnået sit helt eget arkitektoniske udtryk, hvor århundredgamle klassiske villadetaljer indgår i en fin symbiose med en moderne og næsten vovet byggestil. I får således mange visuelle oplevelser i dagligdagen med eksponerede bjælker på første sal og det halvrunde køkken i stueplan og tilsvarende på det enorme badeværelse ovenpå. Udover det fantastiske køkken med spiseplads i stueplan er der også en særdeles stor stue med masser af naturligt lysindfald og en stor hall, hvor lyset fra vinduerne i tagryggen strømmer hele vejen ned. Desuden et pænt stort værelse ved entréen, der er lige velegnet til kontor, gæsterum og teenageværelse. Værelsesafdelingen ovenpå er med et kæmpestort soveværelse, hvor der er altan med samme flotte belægning som på den store terrasse nedenfor. Værelset kan deles op i to, hvis I har brug for flere soveværelser. Der er endnu et værelse på etagen, og en repos af god størrelse, som er anvendelig til flere formål. Det eksklusive badeværelse med den fine rundede profil er med dobbeltbruser, flere håndvaske og de flotteste skibsplanker på gulvet, som matcher gulvene i vådrummene i stueplan. Bemærk også de kunstfærdige detaljer i det udvendige murværk, hvor byggeåret er angivet som en fin dekoration i sig selv, ligesom der er et originalt, tidstypisk og meget dekorativt vindue. Kælderen er tør og meget anvendelig med vaskerum og tre disponible rum med vinduer plus et baderum med bruser. Haven kan I glæde jer lige så meget til som den indendørs bolig. Den er aflukket, så I kan opholde jer privat. Her er frugttræer med æbler, pærer og blommer plus frugtbuske og vinranker med druer, så atmosfæren er fantastisk. Terrassen er om muligt endnu dejligere, som den ligger der og breder sig over et stort areal og inviterer til ophold. Den vender både syd og vest, så I har masser af sollys. Belægningen er eksklusivt hårdttræ, og det er lagt på i 2020. Der er trappe op til både stue og køkkenalrum, så man oplever terrasseområdet som meget tilgængeligt og som en naturlig forlængelse af de indendørs opholdsarealer. Der ligger chaussésten, som er med til at skabe en hyggelig atmosfære. Derudover er der plæne med plads til, at børnekan lege og tumle. Foran er der plads til tre biler i indkørslen. Garagen er praktisk til cykler og andre mindre køretøjer, og fra den er der direkte indgang til kælderen. Villaen befinder sig i det populære og smukke Hunderup-kvarter, hvor der er mange andre dejlige huse, og hvor I har alt så tilpas tæt på, at det muligvis kan lade sig gøre at bo her uden bil. I bor i hvert fald tæt på alt fra natur til by, så det kan nås nemt og bekvemt til fods og på cykel. I kan gå til midten af Odense på ti minutter, og der er endnu kortere til skole, gymnasium og flere sportsaktiviteter for både børn og voksne. Naturen kan I nyde i området ved Skovsøen og Hunderupskoven, og der er både kulturoplevelser og caféer i nærheden, ligesom butikslivet er rigt og varieret. En beliggenhed der bedømt på adskillige parametre er så attraktiv, at man skal lede længe for at finde noget lige så dejligt. Vi glæder os til at vise det hele frem….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hunderupvej 145, 5230 Odense M5.900.000 kr.32.179 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.858 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 170 ㎡Grund: 755 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1900