Skovsangervej 39, 8382 Hinnerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

HERLIG FAMILIEVILLA TÆT PÅ NATUR OG BY

Skovsangervej 39 byder velkommen indenfor i sine nydelige gemakker, hvor der er lagt i støbeskeen til, at børnefamilien i den grad kan få en nem og behagelig hverdag i velspillende rammer. Villaen fra 1998 udformer sig med 166 kvadratmeter og en helt lukket og privat have, der kan danne rammerne for jeres næste kapitel.Der er gulvvarme i hele huset, og køkkenalrummet udformer sig varmt og hjemligt med alt i hårde hvidevarer og godt med albuerum til den daglige madlavning, samtidig med at nærheden til spisebordet lægger op til samtaler på tværs af køkkenet. En fransk dobbeltdør forbinder køkkenet med stuen, hvor de jordnære toner komplimenterer udsigten til den grønne have, og I får niveauforskel, masser af indretningsmuligheder og en vindueskarnap, der sikrer ekstra lys i rummet.Resten af villaen byder på hele fem værelser, der alle fortsætter den nydelige stil med pæne gulve og et behageligt lysindfald. Et af værelserne har adgang til et privat badeværelse og egner sig altså ideelt som forældresoveværelse. De mange værelser gør det også muligt at have et hjemmekontor, og der er derudover et skønt badeværelse samt et bryggers med masser af plads til at ordne hverdagens huslige sysler.Udenfor står murstensvillaen i naturlige toner med mørke vinduesrammer, der binder udtrykket sammen på flotteste vis. I får glæden af en sydvestvendt terrasse, der ligger i ly for vind og vejr, så I kan nyde udelivet, om I så er til stemningsfyldte grillarrangementer med alle jeres nærmeste eller blot nyder morgenkaffen, inden børnene vågner. Haven lægger op til masser af børneleg, og æbletræerne byder i sensommeren på en overdådig høst. Der er et muret skur til opbevaring og en rummelig carport.I placeres i et grønt og børnevenligt område i et af Hinnerups nordlige kvarterer, hvor der er stisystemer til boldbaner og skole, så de små poder ikke behøver at krydse veje. I byen finder I også flere legepladser og naturområder, hvor I kan nyde en rolig stund. Hinnerup byder derudover på masser af indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og transport mod Aalborg, Aarhus og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovsangervej 39, 8382 Hinnerup4.500.000 kr.26.362 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.461 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 166 ㎡Grund: 780 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1998