Beskrivelse
SJÆLDENT UDBUDT LEJLIGHED MED FANTASTISK PLACERING TÆT PÅ VAND OG BY
Æstetik, kvalitet og lækre materialer har været nøgleordene i udformningen af denne skønne bolig, vi her vil præsentere for jer. Her er tale om en yderst sjældent udbudt lejlighed i to plan, hvor I kommer til at bo roligt og støjfrit på en central placering i København med korte distancer til både havnen, grønne områder og spændende butikker. Kom med! Allerede fra I træder ind ad hoveddøren, vil boligen præsentere sig på fineste vis med en rummelig entré, der ligger i åben forbindelse med stuen. Det helt særlige lys fra de brede, sydvestvendte vinduer ud til den store altan vil strømme ind og ud på alle de lækre materialer, som både dækker et velholdt og flot plankegulv, der løber som en rød tråd gennem boligen, samt et strømlinet køkken, hvor den åbne udformning tillader jer at samles om madlavningen. Prikken over iet bliver også den elektriske markise med nanodug på altanen, som sikrer jer et køligt helle i de varmeste soltimer. Fra entréområdet bevæger I jer ligeledes ud på det minimalistiske badeværelse eller op ad den sirlige og elegante trappe til førstesalen, som rummer to gode værelser og et rummeligt badeværelse. Også her får I glæden af en sydvestvendt altan, hvorfra I kan nyde det flotte kig til de omkringliggende omgivelser og lade jer opsluge af lyden af det rolige kanalløb, imens både cyklister og forbipasserende følger bredden og træerne på den anden side. Jeres kommende hjem er beliggende i en topmoderne og nyere bygning fra 2007, hvor både jeres og de omkringliggende ejendomme danner et helle om et hyggeligt udeareal med legeplads, grønne arealer samt mulighed for cykelparkering. Arkitekturen er flot og moderne og skaber en interessant kontrast til de ellers industrielle bygninger, området er så kendt for. Kanalløb samt den tilbagetrukne placering giver jer ligeledes en skøn tilværelse i rolige, støjfrie rammer væk fra storbyens trafik og larm. I kommer til at bosætte jer på en perfekt beliggenhed i smørhullet mellem kultur og natur. Nærområdet rummer alt, jeres hjerter kunne begære i form af hyggelige caféer, anmelderroste restauranter og spændende butikker, som alle står i kø til at invitere jer indenfor i deres kuraterede univers. Havneområdet, der løber langs Islands Brygge, inviterer ligeledes på et væld af rekreative gåture, samtidig med at kulturhuset byder på alskens arrangementer blandt andet med koncerter under åben himmel.HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 2870 2850 ELLER MAIL HERTIL: JWL@NYBOLIG.DK…