Beskrivelse
Velindrettet familievilla på lukket vænge
På Nordvangen 20 finder man denne velholdte og indflytningsklare familievilla. Her får man en skøn bolig med attraktiv beliggenhed i et godt lokalsamfund og med kort gåafstand til både skole og indkøb. Derudover er der blot 5 km til Tørring by.Boligen byder på 128 velindrettede kvadratmeter, der fordeler sig på entré, praktisk bryggers, rummeligt køkkenalrum og stue i åben forbindelse, samt separat forældre- og børneafdeling med i alt 3 værelser og 2 badeværelser.Indenfor er der fra boligens entré adgang til det ene badeværelse, som er indrettet med hvid sanitet og brus. Herfra er der videre adgang til husets hjerte, bestående af køkkenalrum og stue i åben forbindelse. Køkkenet er moderne indrettet med hvide elementer og mørk bordplade og i alrummet er der plads til en stor spiseplads, hvor venner og familie kan samles. I åben forbindelse hertil finder man en rummelig og lys stue, hvor der kan skabes et dejligt opholdsrum med et hyggeligt sofamiljø.Fra stuen er der adgang til forældresoveværelse med faste skabe og tilhørende badeværelse med badekar. Endvidere er der fra stuen direkte udgang til en skøn sydvendt fliseterrasse, hvor sommerdage kan nydes i uforstyrrede omgivelser med gode solforhold.Derudover byder boligen på to gode værelser, samt et praktisk bryggers med gode vaskefaciliteter.Udendørs finder man en hyggelig, aflukket have, hvor græsplænen indbyder børnene til leg og aktivitet i ugenerede omgivelser. Dertil er haven anlagt med flotte bede, samt en urtehave med drivhus. Til ejendommen hører desuden en god carport med tilhørende værksted.Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….