Beskrivelse
Lækker udsigtsvilla i Hejlsminde
Højt beliggende med den smukkeste og uhindret udsigt over både Lillebælt, Over Noret og indsejlingen til Hejlsminde finder du Over Noret 9. Her venter der en velopført, arkitektegnet og fuldmuret villa med masser af moderne løsninger og ikke mindst en 117 m2 stor kælder, der bl.a. indeholder kombineret garage og aktivitetsrum. Der er gulvvarme i alle rum, centralstøvsuger og luft til vand varmepumpe. De nyligt monterede akustik-lofter mange steder er med til at skabe en helt særlig ro i huset. I løbet af de sidste 2 år er huset blevet opgraderet, så det i dag fremstår moderne og lige til at flytte ind i.
Husets hjerterum er så absolut det lækre køkken/alrum i åben forbindelse med stue. Køkkenet er et Aubo køkken fra 2022 med mange lækre detaljer og alt i hårde hvidevarer. Fra både køkken og stue er der udgang til stor terrasse med udsigt fra alle vinkler. Ingen rum i denne ejendom er for små, og planløsningen henvender sig både til børnefamilien og det modne par.
Haven er velanlagt med terrasser fra øst til vest og masser af kroge og privatliv.
Hejlsminde er indbegrebet af smukke, naturskønne omgivelser dejlig badestrand, rigt fugleliv og et rigtig godt sammenhold. Der er ca. 20 minutters kørsel til Kolding, 10 min. til Christiansfeld og de daglige indkøb kan klares i Brugsen i Hejls. Der er gode offentlige transportmuligheder, flere gode spisesteder, masser af miljø og liv omkring havnen og en strand, der er oplagt til diverse vandaktiviteter.
En bolig der skal opleves!…