Beskrivelse
Centralt beliggende lejlighed med terrasse og adgang til have
Med en super central beliggenhed i Sydbyen finder vi denne velindrettede lejlighed. Her bliver man en del af en veldrevet ejerforening med en sund økonomi. Den velholdte bolig er opført i 1988 og herudover er der skiftet vinduer og terrassedør i 2018/2022.Med en placering som denne bor man centralt i forhold til skovområder, søer, Silkeborg Bad, Indelukket, banegården og bylivet, der byder på mange gode butikker og flere gode kulturelle og kulinariske tilbud. Så her kan man se frem til en hverdag, hvor man kan gå og cykle til det meste. Den hyggelige lejlighed ligger i stueplan med adgang til en solrig terrasse og en fælles lille have. Man kommer ind i boligen via en entré med skabe. Her ligger også et pænt og velholdt køkken med et dejligt lysindfald og godt med skabe og bordplads, ligesom der er plads til et spisebord. Fra entréen er der ligeledes indgang til en afdeling, hvor der ligger et pænt badeværelse med en stor bruseniche, et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter samt et soveværelse. Fra entréen kan man også gå ind i den lyse stue, der har en god størrelse. Her er ligeledes plads til et spisebord og en sofakrog. I løbet sommeren smelter inde og ude sammen, når man åbner op ud til en den lille terrasse, hvor man kan gå direkte ud i en lille fælles have. Ved indgangspartiet er der tillige mulighed for at sidde ved et lille cafébord og nyde solen, og til boligen hører der ligeledes et skur på 6 kvm og en privat parkeringsplads. Denne bolig er den oplagte bolig til dig, der er alene, og jer der et par, som gerne vil bo centralt i byen i gå- og cykelafstand fra det meste. Vil I se og høre mere til denne velindrettede bolig uden spildplads, så tag kontakt til os….