Pile Alle 11, 7362 Hampen

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Villa på dejlig ugenert grund op til naturskønne arealer.

Åbent hus med tilmeldingskrav 3/10 – klik på billede –

Her kan vi byde på nyere renoveret rødstensvilla fra 1961 med 95 kvm. bolig. med dejlig ugeneret grund på 1.307 kvm. lige op til naturskønne arealer.
Der er kort afstand fra villaen hvor ”Den skæve bane” går, som er en smuk natur rute, som går nord fra Brande, og op til Funder Kirkeby, ved Silkeborg. En rute som er dejlig at cykle eller bare til at gå en dejlig fredfyldt tur på.

Villaen er indrettet på følgende måde:
Udestuen fungerer som en naturlig forlængelse af villaen, da den med sin placering er det første man mødes med inden man kommer ind i villaen.
Videre herfra kommer man ind i villaen, hvor der er dels adgang til stue med plads til både sofahjørne, men også spiseplads. Bagvæggen af stuen fremstår i rå mursten og med brændeovnen fra 2013, giver dette en hyggelig stemning til stuen, imens at brændeovn spreder varme til villaen. Stuen er med trægulv, hvorpå der er lagt gulvtæppe.
Fra indgangen er også adgang ud til køkkenet hvor der indsat nye hårde hvidevarer samt ny bordplade i 2021. Videre fra køkkenet er der 2 værelser som kan udnyttes, evt. med det første som soveværelse, og det næste værelse som ligger i forlængelse heraf som walk in closet, eller som soveværelse og børneværelse i forbindelse heraf.
Ved siden af køkkenet til modsatte side af værelserne, er oliefyret placeret.
Fra indgangen er der også adgang til badeværelse med gulvvarme, hvor inventaret i badeværelset er skiftet i 2021. Videre herfra er der trappenedgang til disponibelt rum, som i dag fungerer som indendørs værksted.
På modsatte side fra det disponible rum, er der Viktualier rum, et dejligt sted til at kunne opbevare ekstra madvarer og ekstra køkkengrej.

Fakta om ejendomme:
Alle vinduer samt yderdøre i ejendommen er skiftet til træ/alu vinduer i 2021
Ejendommen er med nyt ståltag samt inddækninger i 2021.
Ejendommen er med 300 mm. isolering i loftsrummet.
Brændeovn er produceret i 2013
Sælger oplyser at alle kloakrør er skriftet til plastikrør.
Ejendommen varmes op med oliefyr – 1200 l. olietank fra 2008 står indendørs i garagen.
Vi gør opmærksom på at udestue på 15 kvm. og drivhus på 10 kvm. ikke er registreret på BBR. Køber er gjort opmærksom på dette og acceptere dette.

Hampen by forefindes yderst velfungerende vuggestue, børnehave samt SFO når børnene kommer med skolebus fra evt. Nørre Snede skole eller Gludsted friskole. Stor hal med flere ugentlige aktiviteter. Glemmes må ikke den storslåede natur der ligger tæt ved – her bør nævnes Hampen sø med stort skovområde til. Mulighed for gåture om søen, skovlegepladsen for de små, hundeskovene, samt masser af natur til løbeturen eller for cykelentusiasten. Et virkelig skønt sted for naturmennesker.
Der kan nævens at der fra Hampen er 7 km til Ejstrupholm og 8 km til Nørre Snede. Fra Nørre Snede er der gode busforbindelser til både Silkeborg, Horsens, Herning og Vejle. Fra Hampen er der 25 km til Silkeborg, 40 km til Horsens, samt 22 km til Ikast.
Hampen ligger i umiddelbar nærhed til naturskønne omgivelser som Hampen Sø og Palsgaard Skov – her er du i nærheden af rige muligheder for skønne gå-/cykelture ex. naturstien Den Skæve Bane og rundt om Hampen Sø og på alle de markerede ruter i Palsgård skov….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Pile Alle 11, 7362 Hampen675.000 kr.6.585 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.238 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 95 ㎡Grund: 1307 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1961