Beskrivelse
Meget god plads for pengene
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/9 – klik på billede –
Dette klassiske parcelhus byder på 168 m2 bolig i 2 plan, og burde opfylde de fleste familiers behov. Med sin centrale beliggenhed, midt i Nr. Lyndelse så har du de mest nødvendige faciliteter indenfor kort afstand, ja sågar i gå afstand. Her er passe godt på tingene, med de fleste vil give ejendommen en “opfriskning”, for et mere moderne udtryk, men det er der også plads til i prisen!
Boligen byder på både pæn entre samt bryggers indgang bag ejendommen. Her er alle muligheder for at lave det store åben køkken-alrum da køkkenet ligger op til den store vinkelstue. Et velholdt og absolut brugbart køkken med spiseplads. Under tæpperne i stueetagen er det originale parketgulv og trappen til tagetagen er placeret midt i huset, i stuen. Soveværelse i god størrelse samt mindre værelse, som bruges af nuværende ejer til garderoberum, men kunne også være et fint kontor. Originalt badeværelse med brus. Praktisk bryggers med god plads til sko, overtøj og ikke mindst vaskemaskinen. tagetagen er indrettet med en stor stue med udgang til svalegang samt et stort værelse i den ene gavl. Der er fin mulighed for at lave flere værelser på tagetagen – kom og se mulighederne. Til overgangsperioderne er udestue, som er dejlig ekstra plads fra april til oktober.
Knap 800 m2 overkommelig have med indkørsel med fliser og 20 m2 muret garage. Bag ejendommen er dejlig privat have og flere mindre udhuse til hobby samt drivhus. Nr. Lyndelse er en by i udvikling og med blot 12 km til Odense, men adgang til cafeer, kultur og indkøb. I nærområdet kan de daglige indkøb klares, 2 skoler, børnepasning, sportshal og et bredt udbud af fritidsaktivitet for hele familien, ligesom er der nem adgang til motorvejen – hvad mere kan man ønske sig ?…