Beskrivelse
REGULÆR ETPLANSVILLA I POPULÆRT OMRÅDE AF HINNERUP
Mens de eventyrlystne sætter kursen mod fjerne kyster, vil dem, der er drømmer om en stabil fremtid i sikre rammer finde Rønvangen 198 uvurderlig. Huset er gedigent og lige til: en veldisponeret planløsning, en dejlig have og en fantastisk beliggenhed i rolige og familievenlige omgivelser.Etplansvillaen er opført i røde mursten i 1973 og giver det rektangulære areal et samlet boligareal på 128 kvadratmeter, hvor ikke en kvadratcentimeter i indretningen er spildt. Entré og fordelingsgang er to sider af samme sag, der giver god plads til tøjopbevaring i den integrerede skabsløsning og har døre mod stort set alle boligens rum. Først er der et klassisk spisekøkken i gennemførte farvenuancer og med mere end almindeligt god opbevaringsplads i skabe og skuffer, og ganske praktisk støder køkkenet op til bryggerset med egen indgang og vaskefaciliteter. Bag køkkenets bagvæg ligger den store, todelte stue, og mens indretningen i sig selv er nem at gå til, er det også værd at bide mærke i mulighederne for at etablere et ægte køkkenalrum. Fra det største stuemiljø er der ydermere udgang til en vestvendt udestue, som binder ude- og indelivet sammen.Når det kommer til de private gemakker, findes hele tre styks. To er større og har gode skabsløsninger, mens det sidste er genialt til småbørn eller kontor. Der findes selvfølgelig også to badeværelser, og mens det ene har et dejligt badekar til afslapning og velvære, har de begge separate brusenicher.Generelt kan det siges om huset, at det er i superfin stand, men mulighederne er mange for, at I kan sætte jeres eget præg og gøre huset til netop jeres hjem.Og når I først træder ud på det bløde græs med bare tæer, ved I, at I er kommet til det rette sted. De velplejede udearealer er en sand fryd at bevæge sig ud på, og tilmed er terrassen indrammet af et læhegn, så I kan nyde at bage i solen selv i enderne af sæsonen.Hyggelige vænger og grønne stisystemer snor sig rundt mellem det populære områdes søde naboer og strategisk placerede legepladser. Dette hjørne af Hinnerup er i gåafstand fra daginstitution og skole og bare to kilometer fra bymidten.Velkommen hjem….