Beskrivelse
I anden række til vandet i det attraktive Århusgadekvarter i Nordhavn ligger denne lejlighed klar til at flytte ind i!
I anden række til vandet i det attraktive Århusgadekvarter i Nordhavn ligger denne lejlighed, der brillerer med et fantastisk lysindfald, en stilren indretning og en god rumfordeling. Trumfkortet er altanen, som byder på morgen- og middagssol, mens boligen både har brugsret til en gårdhave og to tagterrasser. Dette er det oplagte valg for såvel singlen som parret, der gerne vil bo med byen og vandet for sine fødder. Bydelen nær kajen er allerede godt etableret med masser af liv, spisesteder og mulighed for dukkerter. Morgenbrødet kan hentes hos Lagkagehuset, ligesom du kan byde gæster på hjemmebragt sushi fra Letz Sushi, der ligger lige rundt om hjørnet. Der er få minutters gang til velassorterede dagligvarebutikker og under 300 meter til metroen ved Nordhavn Station. Lejligheden ligger på anden sal i en arkitekttegnet bygning fra 2019, der er placeret på toppen af et karakteristisk og historisk, rødt hus. Boligen emmer af kvalitet fra ende til anden, og du kan således se frem til brede, hvidolierede plankegulve fra Trækompagniet, HTH-inventar og et BWT-blødgøringsanlæg, der gør vandet kalkfrit og silkeblødt. Lejligheden har et godt lysindfald i alle rum, og hjertet er det åbne opholdsmiljø, hvor køkkenet er placeret i midten og binder de to ender sammen. Køkkenet er flot med hvide, grebsfrie elementer, Silestone-bordplade og Quooker. Fra opholdsrummet er der udgang til begge altaner. Der er direkte adgang til den ene altan fra ét af de to værelser. Badeværelset er nyt med Vola armaturer. Alt i alt en lejlighed, hvor der ikke er en finger at sætte på hverken indretning eller beliggenhed. Ring for at bestille en fremvisning eller for at høre nærmere allerede i dag….