Beskrivelse
– Mulighed for at bytte med mindre villa eller udlejningsejendom -I bydes velkommen til Søren Toftsvej 15, hvor denne skønne og totalrenoverede ikke lader vente på sig. Her kan I se frem til en veludført planløsning med mange lækre detaljer og løsninger, som i særdeleshed vil imødekomme den store børnefamilie. Kom med indenfor! Boligen præsenterer sig på bedste vis, allerede fra I træder ind ad hoveddøren til det store, lyse rum, der på elegant vis rummer både bryggers, stuer og køkken. Her kan I følge de brede plankegulve langs rummet og ind på de fire værelser som et forbindende element i hjemmet, hvortil den meget åbne disponering sørger for, at lyset fra de brede vindues- og indgangspartier får lov til at strømme ind og ud på alle de eksklusive overflader. Her er blandt andet det minimalistiske køkken med hvide, grebsfri låger og integrerede kølefryseskab nævneværdigt, samtidig med at de to stuer fremstår rummelige med plads til både spiseområde og sofaarrangement; I får ligeledes muligheden for at slænge jer i den afslappende alkove efter en langs arbejdsdag. Den samme strømlinede stil fra køkkenet bæres med videre ud på badeværelserne, hvor den fuldendes ved de naturfarvede fliser og det samme grebsfri inventar. De mange værelser kommer i særdeleshed den store børnefamilie til gode, hvor særligt et af værelserne rummer et stort badeværelse en-suite, hvorfor det er oplagt som forældreafdeling. Er I derimod et pladskrævende par, vil rummene ligeledes kunne tilgodese jeres behov til alt fra kontor, bibliotek, walk-in-closet mm. – her er det kun fantasien, der sætter grænser. Villaen er opført i 1971, men det er slet ikke til at beskue på det renoverede ydre, som står flot frem i omgivelserne med et sort tag, en lys facade og en gavl belagt med trælameller. Her kan I følge den flisebelagte indkørsel op til hovedhuset, der ligeledes omkranses af grønt, ugeneret græsareal med en rummelig terrasse. I kommer til at bosætte jer sydligt i Hirtshals i bydelen Emmersbæk, hvor tilværelsen er præget af en rolig tilværelse imellem både Nejst Plantage og Folkeparken, samtidig med at alle fornødenheder såsom indkøb, skole og institution findes inden for en overskuelig rækkevidde fra hoveddøren….