Paulsvej 14, 4040 Jyllinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Det er fremtiden, vi tænker på. Fremtiden vi skal passe på. Men lige nu og her er det også vigtigt at passe på os selv og vores privatøkonomi, også når vi skal købe ny bolig. Derfor skal der tænkes i energioptimerede løsninger, der er med til at holde hverdagens forbrug nede. Her kommer Paulsvej 14 ind i billedet.Her vil du i hverdagen kunne mærke, at de materialer der er valgt, i flot samspil med energirammen, kan hjælpe til et lavt forbrug. Når du i dag køber ny bolig, har energiforbrug og opvarmningsform stor betydning for dine finansieringsmuligheder. I boligen her er der ventilation via varmegenvinding samt luft til vand varmepumpe og gulvvarme overalt. Paulsvej 14 er bygget i 2021 og har et spændende funkis udtryk. Her er rammerne og farvevalg elegante og klassiske. Det er tydeligt, at der er tænkt i et helhedsindtryk, og dette skaber en behagelig ro, når du træder indenfor. Her ud over er der – for at fremme roen – opsat akustiklofter. Den indflytningsklare bolig rummer med sine 178 m² hele 4 store og regulære værelser og dertil 2 store lækre badeværelser. Naturligvis lever planløsningen op til ønsket om separat forældre- og børneafdeling. Her er et godt bryggers med god aflægningsplads, og her findes også teknikrummet. Familien kan samles i det store åbne rum, der udgør husets hjerte. Her er køkken, spiseplads og stue i ét. Herfra kan du gå direkte ud til haven via dobbelte døre og byde naturen indenfor. Alle kan således være sammen uanset aktivitet. Overalt ses flotte gulve og store vinduer. Det er så at sige et særdeles oplagt hus til den store børnefamilie. Køkkenet har et stringent og maskulint udtryk, og værd at nævne er klart den gode bordplads.Haven er lige til at gå til. Her kan du på 1200 m² indrette alt du måtte ønske; lige fra carport og terrasse, til bålplads, pergola, plads til boldspil eller trampolin. Kun fantasien sætter grænser. Græsset er grønt, og fin beplantning i baghaven skaber en dejlig privatsfære bag huset. Forhaven har også fine træer. Alt fremstår velholdt og passet.Paulsvej er en stille villavej i et hyggeligt kvarter i Jyllinge Nordmark.Området er skønt til gåture og ikke langt væk findes både græssende får, de små havne samt Roskilde Fjord. Jyllinge er en levende by i skøn udvikling. Her kan næves de 2 gode skoler, et bibliotek og sportshal med både svømmehal, gymnastik og håndboldhal. Tennisklub, og GVK – byens træningscenter. Her ud over er der Jyllinge Centret til det daglige indkøb, Klinten og Tofterne til en kold dukkert i fjorden. Busserne går ud af byen mod Roskilde, Stenløse og Hillerød. Sidst men ikke mindst opleves et fantastisk sammenhold i byen, her mødes man på kryds og tværs til Sankt Hans og årets Jyllinge festival. En spændende by at slå sig ned i. Vi glæder os meget til at byde jer velkommen på Paulsvej 14….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Paulsvej 14, 4040 Jyllinge5.345.000 kr.30.028 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.670 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 178 ㎡Grund: 1200 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2021