Beskrivelse
Velholdt 70’er villa med skøn have nær Anlægget
Med en ganske unik beliggenhed blot to minutters gang fra anlægget og med kort vej til Slagelse centrum udbydes nu denne velholdte villa, der kan danne rammerne om jeres nye boligliv. Her får familielivet gode betingelser, idet den populære Antvorskov Skole, UV-Hallen, idrætstilbud, svømmehal og indkøbsmuligheder er inden for kort afstand fra adressen. På en lille lukket vej, byder koteletgrunden på en villa med gul murstensfacade omgivet af store, flotte træer og en smuk have med grønne buske og rhododendron bede, der i foråret og sommeren byder på et sandt farveorgie. Her kan I sidde ganske ugeneret og nyde sommeren under den overdækket terrasse eller på én af de mange mulige hyggekroge, der er at finde på grunden.Villaen er opført i 1976 og breder sig over 142 kvm i en velindrettet, hyggelig tidslomme fra 70erne, som især fremgår af gæstetoilettet samt badeværelset, hvor I finder farverige fliser. Boligen byder på en værelsesafdeling med tre gode værelser og hvor I fra den rummelige entré får adgang til alle hjemmets opholdsrum. Køkkenet er fuldt brugbart, hvor der her kunne åbnes op til stuen, hvorved I får et stort leverum. Bryggerset med egen indgang har plads til vaskefaciliteter. Den rummelige stue har plads til både spisebord og sofaarrangement og med de store vinduespartier, falder der flotte, naturlige lysindfald, der giver en god rumfornemmelse. Ude venter en carport med tilhørende udhus. En beliggenhed uden tvivl i særklasse, og Estate Slagelse er klar til en god fremvisning 58504200…