Beskrivelse
Flot familievilla med attraktiv beliggenhed
Her venter en etplansvilla i flot stand, som passer perfekt til børnefamiliens behov. Ejendommen er let at vedligeholde, og her får I god tid til at nyde familietid og fritidslivets glæder. I bosætter jer i naturrige Mørke, med 30 minutters kørsel til Århus C. Med denne bopæl venter jer et hyggeligt lokalmiljø og en nem hverdag med alle bekvemmeligheder indenfor rækkevidde.På adressen bydes I velkommen af denne fine gulstensvilla med mørkt tegltag og hvide vinduespartier. Bilen parkeres i en rummelig carport for enden af en granit belagt indkørsel. I forlængelse heraf er opført et udhus, som oplagt kan benyttes som værksted/haveskur. I den ugenerede have er der plads til leg og livlig aktivitet på de grønne arealer, mens haven er indrammet af fin beplantning og skyggefulde træer. Her kan I se frem til en sydvestvendt fliseterrasse med udsigt til aftensol og lyse dage på matriklen.Med indflytningsklare rammer kan I fokusere på at indrette jeres ønskehjem. Alle rum og værelser tilgås via en fin fordelingséntre. Boligen byder på tre møblerbare værelser, to nydelige badeværelser, hvoraf det ene er med badekar samt et bryggers med vaskefaciliteter. Dertil kommer et flot køkken med integrerede hårde hvidevarer, som er beliggende i forbindelse med det store stuemiljø, som præsenterer sig med spiseafdeling og dagligstue. Store vinduespartier sikrer et godt lysindfald på stuearealet, mens glasdøre leder ud til den sydvestvendte fliseterrasse. Ligeledes er der velux ovenlysvinduer, som også giver et rigtig godt lysindfald i køkken-alrummet.Alt i alt et oplagt hjem for familien, som ønsker at bosætte sig i et børnevenligt kvarter med godt naboskab og naturrige omgivelser. Tilmed kan bylivets glæder hurtigt nås, og 30 minutters kørsel til Århus, må siges at være ideelt. Landskabet indbyder til udflugter og cykelture, ligesom Mols Bjerge og Følle Strand ved Kalø Vig hurtigt kan nås. Med denne bopæl får I en nem og komfortabel hverdag med bl.a. indkøb, skole og dagtilbud inden for 650 meter.Vi glæder os til at byde jer velkommen….