Beskrivelse
Virkelig hyggelig villa med fortræffeligt anneks
Ønsker du at bo i godt kvarter tæt på Plantagen, i indflytnings klar villa med super anneks og hyggelig have, så kom og se denne villa!Plantage-kvarteret er kendt ved den meget tætte afstand til skoven, som har gode stier til strand og indkøb, hvis man snupper cyklen eller er på gåben. Området er et rigtig godt villa kvarter, hvor det er trygt for børn at vokse op.Villaen er klar til indflytning med helt nyt badeværelse, nymalet overalt og parketgulve der står flot nyafhøvlet. Boligen er på ialt 104 kvm og derudover et anneks på 35 kvm, som sælger har ansøgt om at få inddraget til beboelse. Huset er så godt indrettet at det fornemmes meget større. Her lyst overalt og stor rummelighed. Der er flot hovedindgang med skabe, men det er nok bryggerset man vil bruge som daglig indgang. I bryggerset er der vaskesøjle og god plads til overtøj mm. Stort flot køkken/alrum med lyse gulvklinker og åbent til stue med brændeovn. I stuen er der udgang til stor træterrasse og til hyggelig overdækket terrasse hvor der er dejlig lunt med aftensol. Badeværelse er med bruseniche og er helt nyt og holdt i lækre lyse farver. Endvidere soveværelse med skabsvæg og 2 værelser.Anneks indeholder: Stue med brændeovn, værelse, pænt brusebadeværelse med gulvvarme og vaskemaskine samt lille køkken. – alle rum med gulvvarme. Der er helt ugeneret terrasse i forbindelse med annekset.Haven er nem at veligeholde, så man behøver ikke at lægge alle sine fritimer der, – de kan bruges til at nyde solen på den store terrasse….