Beskrivelse
Velholdt villa med skønne udearealer?
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/10 – klik på billede –
Beliggende i det populære kvarter ved Rosendalskolen, daginstitution og idrætshal er dette en helt perfekt ejendom til børnefamilien. Udover at man får en god stor bolig på 141 kvm i boligareal og 80 kvm i kælder, så er der også nogle helt fantastiske udearealer med drivhus, prydbuske, bede og flere gode terrasseanlæg, der giver god mulighed for at følge solen hele dagen. Desuden er der en god flisebelagt indkørsel med en garage og en gang til haven. Alt både udvendig og indvendigt er særdeles velholdt.
Villaen er opvarmet med fjernvarme.
Villaen indeholder i stueplan: entre i åben forbindelse med en fordeler gang, hvorfra man kan gå til alle stueplanens rum. Der er gæstetoilet, trappe til kælderen og køkken med god skabs- og bordplads. Stor vinkelstue, hvor der god plads til både spiseplads og et afslapningsområde og med adgang til en dejlig sydvest vendt terrasse. Stort badeværelse med både badekar og bruseniche. Herudover finder man tre værelser i forskellig størrelse og et soveværelse. Alle sammen med indbygget skabsplads.
Når man lander i kælderen, er der en meget anvendelig gildesal, et disp. rum og et vik. rum i forlængelse. Herudover et gæstetoilet og et stort vaskerum med god skabsplads hvorfra der er udgang en trappe til en overdækket gang, som ligger i forlængelse af garagen. Ved husets vestvendte gavl er der mellem garage/udhus og villaen lavet en fantastisk overdækket terrasse, der er så stor, at man nemt kan huse mange gæster.
Rosendalkvarteret er kendt for sin nærhed til alt, hvad familien har brug for skole, daginstitution, indkøb, sportshal og -baner. Herudover ligger området perfekt for pendlere med kort vej til E45 og heller ikke langt fra Banegården.
?…