Beskrivelse
Familievenligt sommerhus med kun få 100 meter til fjorden
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/10 – klik på billede –
Er I klar og parate til at skrue op for ferietiden og familienærværet? Så læs med her om sommerhuset, der, foruden en naturskøn placering, byder på en smuk have, et dejligt anneks til ekstragæster og et sommerhus med ægte charme.
Sommerhuset er beliggende i Fursundparken, nær Limfjorden, på en pænt velholdt grund, som er rolig, ugeneret og emmer af idyl. Gode udflugtsmuligheder til både seværdigheder i Salling samt Skive/Mors og Fur, som i køreafstand er inden for en +/- ½ time – her er der mulighed for at opleve flere natur- og kulturattraktioner.
Sommerhuset har både udhus og et ekstra minisommerhus, der er indrettet som anneks med soveværelse, toilet samt værksted. Annekset er forbundet smart til hovedhuset med en delvist overdækket terrasse, der smyger sig omkring resten af sommerhuset.
Hele herligheden opvarmes med elvarme, varmepumpe og brændeovnen, der står standhaftigt i stuen og knitrer. Her er der tilbygget en flot karnap i glas, der giver jer et fantastisk look og lysindfald i stuerummet, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Dertil rummer huset to værelser, pænt badeværelse, et bryggers/entre og et depotrum….