Beskrivelse
Rummelig villa med hyggelig gårdhave
Denne dejlige villa ligger på skønne Østmøn, mellem skolen i Hjertebjerg og Dagli´Brugsen i Borre. Her er du tæt på Møns Klint, Klintholm Havn med god stemning og 2 badestrande samt på offentlig transport. Her er gode muligheder for at parkere, enten i indkørslen – hvor der står en fin smedejernsport – eller i garagen, som ligger i tilknytning til et godt, isoleret anneks/galleri/hobbyrum. Der er også en overdækket terrasse med indgang til en dejlig udestue.
Hovedhuset har rødt tegltag og spros-termovinduer. Den ene side af huset er pudset og den anden side, der omkredser den hyggelige gårdhave med herregårdssten, er muret op i bindingsværk og fremstår meget velholdt.
Fra husets entré med klinker og trappe til 1. salen er der adgang til et lille gæstetoilet med vask. Bryggers/fyrrum med klinker, vaskesøjle og udgang til både gårdhaven, parkeringspladsen og husets store værksted som er med 1. sal. Entréen giver også adgang til stuen med synlige bjælker og varmepumpe. Herudover er der køkkenet, hvorfra der er udsigt til de åbne marker og for at se de store skibe på Østersøen sejle forbi. Der er endnu en entré i forbindelse med stuen, som også har udgang til gårdhaven og adgang til et stort soveværelse med tæpper og et dejlig stort badeværelse med brus, badekar og gulvvarme i klinkegulvet.
På 1. salen kommer man op til et stort opholdsrum med et værelse i den ene endegavl. Her er 180 cm til underbjælke. Der er endvidere et værelse mere i den anden gavl med normal loftshøjde og udgang til et uudnyttet loftrum og med trappe ned til værkstedet.
Ejendommen har en skøn have med masser af træer, buske, stauder og bærbuske samt et stort udhus til opbevaring af haveredskaber.
Haven er stor med mange gode hyggekroge og med en skøn gårdhave med masser af miljø.
Alt i alt er en dejlig villa med god plads til hygge og fordybelse og tæt på meget af det, man skal bruge i sin hverdag. Boligen kan anvendes som flexbolig. Der er fibernet lagt ind i ejendommen.
Nøgleord: rummelig villa, dejlig have, kig til naboens lille skov i baghaven, flexbolig, nyere tag…