Beskrivelse
Hyggelig mindre villa – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/10 – klik på billede –
Beliggenheden er byens sydlige kvarter, i roligt boligområde, nær skole og indkøbsmuligheder samt Kulturcenter Skive.
Grundens areal er på i alt 304 m², så en lille og overkommelig have. Stenbelagt forhave og indkørsel til carport, mindre granitstensbede og mindre græsplæne.
Gulmalet facade og eternittag. Vinduerne i stueplan er alle udskiftet til mahognivinduer med lavenergiruder.
Boligen er på i alt 113 m² bolig, hvoraf de 31 m² udgør 1. salen. Herforuden kælder på 40 m². Opvarmes med naturgas – i forhold til boligen indretning, kunne en varmepumpe være et godt supplement, sammen med den eksisterende brændeovn i stuen.
Indrettet med entre med trappe til kælder og adgang til mindre fordelingsgang. Lyst badeværelse med hvide klinker på gulv og væg, her er gulvvarme, glas bruseniche, håndklædetørrer samt hvidt skuffearrangement med integreret håndvask.
Køkken med flot, hvidt inventar og mindre spiseplads – her er opgang til 1. salen.
Stue med dejligt lysindfald fra syd og øst, med trægulv, lud lofter samt brændeovn centralt placeret.
På 1. sal er repos, med adgang til 2 værelser, hvoraf den ene har terrassedør, hvor der let kunne monteres altan mod syd.
Kælderen er med bryggers/vaskerum, fyrrum samt ekstra badeværelse med hvide klinker og nye plastvindue.
En hyggelig og indflytningsklar villa, for den mindre familie, der ønsker en central beliggenhed….