Beskrivelse
Charmerende murermestervilla med lukket have centralt i Køge
Tæt på stranden, lystbådehavnen og alt hvad Køge ellers byder på, udbyder vi nu denne fine og velholdte murermestervilla. Den byder på masser af charme og en dejlig, lukket have, og dertil kommer en børnevenlig beliggenhed på en fredelig, lukket vej.Der er tale om en klassisk murermestervilla fra 1931 opført i røde mursten med sprossevinduer og røde tegl på taget. Husets karakteristiske mansardtag sørger for, at værelserne på første sal også er store, reelle rum. Stueplan og førstesal er tilsammen på 143 m2, og I får ekstra plads i form af to gode udhuse med hobbyværksted, vaskerum og et lokale, der egner sig til erhverv eller lignende. Endvidere finder I en god garage i baghaven.Indenfor er den originale trappe, træpanelerne og plankegulvene bevaret, hvilket giver et charmerende udtryk. Samtidig er boligen løbende vedligeholdt og blandt andet efterisoleret både med hulmursisolering og loftsisolering i 2021.Indretningen er funktionel med store lyse opholdsrum og udestue med brændeovn i stueplan samt to gode værelser og en stor tagterrasse på førstesalen. Derudover er der badeværelser i begge plan, og de har begge gulvvarme. Udenfor får I en skøn, lukket have med høje træer, der skaber læ og hygge. Haven er sydvendt og har en stor åben fliseterrasse med god plads til at invitere venner og familie til grillaften.På vejen ånder fred og ro, og samtidig tager det blot 10-15 minutter at slentre ned til Køges hyggelige bymiljø med specialforretninger, torvedage og livlige cafeer. Fra adressen er der også kort afstand til skoler, institutioner og ikke mindst til stranden og lystbådehavnen. Book en fremvisning af Græsmarksvej 32….