Beskrivelse
Regulært håndværkertilbud i Klippinge
Jeres nye drømmehjem kan ligge lige uden for Klippinge ikke langt fra Køge. Her venter jer nemlig et vaskeægte håndværkertilbud, som I kan forvandle til et moderne hjem med masser af sjæl. Med nøglerne til Engmarksvej 2, kan I slippe kreativiteten løs og skabe et hjem i tråd med jeres præferencer og personlige til. Oveni får I en mulighedsfyldt have og en naturskøn udsigt til åbne marker. Velkommen til. I ankommer til en gulmalet ejendom fra 1953, som er placeret på en 949 kvm grund, der foruden huset indeholder forskellige udhuse og en stor garagebygning. Via denne kan I tilgå et disponibelt rum med adgang ind til bryggerset og resten af hjemmet. Her vil I møde rum, der trænger til opmærksomhed, men det kræver kun en dosis af god fantasi, knofedt og nogle hænder, som er skruet godt på, for at I kan få en dejlig bolig lige efter jeres ønsker.Boligen giver jer en rummelig stue med et tilstødende spisekøkken, hvor den visuelle køber hurtigt aner chancen for at etablere et åbent rumforløb med stue og køkken i ét, så familien får skønne rammer om samvær. I får også to værelser, en mindre mellemgang samt et viktualierum og et badeværelse med en muret bruseniche.Udenfor venter jer en frodig, hækomkranset have med græsplæne og masser af potentiale. I kan anlægge flere terrasser alt efter solens orientering, ligesom der er plads til køkkenhave, drivhus eller en pergola. Fra haven har I udsigt til de omkringliggende marker.I bosætter jer i midt i den flotteste natur, hvor I inden for en radius af fire kilometer finder både indkøb, dagtilbud og skole samt togafgange på Klippinge Station. Derudover vil friluftselskeren være i sit es med kort afstand til skov og marker, som indbyder til gåture og oplevelser….