Beskrivelse
Parcelhus i ét plan – tæt på Noret
I et af byens mest attraktive kvarterer ligger denne dejlige ejendom, som rummer gode muligheder for seniorparret, førstegangskøberen eller den lille familie, som bare gerne vil have et overskueligt hus.
Huset er bygget i 1967 og rummer, ifølge BBR-meddelelsen, 140 boligkvadratmeter.
Når du ankommer til ejendommen, kan du parkere i carporten og træde ind i et overdækket vindfang, som giver mulighed for at stille beskidte sko og støvler udenfor.
I entréen findes døren til et lille, praktisk gæstetoilet, samt skabsplads til sko og overtøj. Herfra videre adgang til en fordelingsgang med 3 værelser af varierende størrelse og et nyere badeværelse med sorte gulvklinker og hvidmalede vægge.
I modsatte ende af huset findes et åbent køkken og et bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Fra køkkenet er der direkte forbindelse til stuen, som er rummelig, med brændeovn og med udgang til en dejlig udestue, som kan forlænge sæsonerne. Haven ligger på den sydvestlige side af huset og vender derfor rigtig godt, hvis man vil nyde solen i haven om eftermiddagen og aftenen.
Hvis denne ejendom kan have din interesse, skal du ikke tøve med at ringe og booke en fremvisning.
Vi fremviser alle ugens 7 dage og kan kontaktes på telefon 5816 6666….