Beskrivelse
Velindrettet og nyistandsat Sæby Søbad lejlighed
Velkommen til Sæby Søbad og denne smukke ferielejlighed beliggende særdeles attraktivt i hjertet af Sæby. Sæby, byen ved havet, er indbegrebet af dansk købstadsidyl og en af Danmarks mest attraktive feriebyer med direkte adgang til den børnevenlige strand med blåt flag. Fra lejligheden er der ganske få minutters gang ad havnepromenaden til den livlige lystbådehavn, som er forbundet med den charmerende gamle bydel og Sæbys handelsliv i centrum af Sæby.
Denne spændende og velindrettede ferielejlighed skiller sig ud fra mængden idet den er totalt istandsat. Man træder ind i det store lyse Ikea køkken med spiseplads, hvor der er plads til hele familien. Førstehåndsindtrykket er helt i top, hvor flotte nye gulve, hvide lofter og friske farver springer lige i øjnene og giver jer lyst til at se mere. Som noget helt unikt er der i denne ferielejlighed åbnet totalt op, så køkken og stue flyder ud i ét. Boligen har desuden fået etableret en varmepumpe, som bidrager til et lavere varmeforbrug. Fra køkkenet er der udgang til en nordvest vendt terrasse. I forlængelse af køkkenet får I en skøn stue, hvor der virkelig er lagt op til hygge og afslapning. De store flotte vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald til boligen. På de lidt koldere dage, hvor vinden rusker i havet, kan man varme sig ved den hyggelige brændeovn, som er centralt placeret i rummet. Fra den hyggelige stue er der udgang til en sydvendt terrasse, hvor de varme sommerdage kan nydes i samvær med familien – en fantastisk mulighed for at samle energi til resten af dagen. Fra terrassen er der udsigt mod Paradisjorden og havnen, som i sommermånederne summer af liv. Begge terrasser er delvist overdækket. Herudover byder ferielejligheden på et flot lyst badeværelse, som ligesom den resterende del også er nyistandsat. Sidst men ikke mindst får I to gode værelser indrettet med faste skabe.
Området omkring ferielejligheden er præget af særdeles gode fællesfaciliteter med blandt andet legeplads, boldbaner, hoppepuder, vaskeri og Sæby Søbad Restaurant, hvor man kan nyde et godt måltid mad og den smukke udsigt til havet. Der er desuden mulighed for at opnå en rigtig fornuftig lejeindtægt, da lejligheden kan udlejes gennem Danland. Går I og drømmer om en vedligeholdelsesfri og indflytningsklar sommerbolig i hjertet af Sæby, hvor I kan samle energi til den travle hverdag? Så kontakt os i dag og bestil en fremvisning. Velkommen!…