Beskrivelse
Charmerende villa med attraktiv beliggenhed
Denne villa fra 1900 udbydes nu til salg. Villaen er løbende renoveret, og fremstår i rigtig god stand. Villaens stueplan byder på en lys entre med walk-in garderobe. Hertil ligger villaens første værelse. Herefter findes stuen med fritliggende hanebjælkebånd, med adgang til en karnap med loft til kip og ovenlysvinduer. I forlængelse af stuen er der et hyggeligt køkken. Herfra kan man tilgå villaens multirum med bryggersinventar fra Svane Køkken opsat i 2021 og et badeværelse samt mindre fyrrum. På villaens 1. etage findes en stor repos med kontorplads, 2 værelser og et badeværelse. Jeres nye beliggenhed dækker jer ind med et godt og trygt nærområde, lukket villavej, tæt på indkøb, institutioner, skole, svømmehal, bager, apotek og andre kulturelle aktiviteter i naturskønne områder. På 8 min. når i Køge centrum, der er kåret som Danmarks hyggeligste handelsby og indenfor en årrække vil det blive muligt på blot 30 minutter med toget fra Herfølge station at komme til København H. I efteråret bliver der installeret ny varmepumpe. Derudover er der gennemført andre energiforbedringer så som efterisolering og udskiftning af vinduer. Det er derfor forventningen at energimærket bliver væsentlig forbedret ift. det nuværende C-mærke. Til boligen får I ydermere en spændende og privat have med skøn indergård, terrasse, skur, bålplads og hønsehus som også kan omdannes til skur. Fra baghaven er der direkte adgang til skolens grønne arealer. Book en fremvisning i dag!; …