Beskrivelse
Villaen her på Bygvangen 27 i Aarhus N er på mange punkter designet til det gode familieliv. Med fire værelser, tre toiletter og en kælder, der er meget anvendelig, har I nemlig de essentielle ingredienser på plads. Samtidig kan I nyde en grøn og ugeneret grund, der ligger godt placeret på en rar og rolig vej nær alt det, der er behov for i hverdagen.Der er tale om et solidt, velbygget 50er-hus, som præsenterer sig pænt med muret facade og tegltag. Indenfor byder den på gode, regulære rum af en rigtig fin størrelse, og det er det originale stavparket i alle rum, på nær kælder og loft.Boligen disponerer over 135 m2, som er fordelt på et stueplan og en førstesal, og herudover får I 71 m2 i kælderen, der både har toilet, badeværelse og egen indgang. Der er også rig mulighed for hobbyaktiviteter eller andre spændende initiativer, for i den gamle garage ved siden af værkstedet er der to disponible rum. For en teenager, der ønsker sin egen private hule, er kælderetagen også et must.Kaster vi et nærmere blik på stueplanet og førstesalen, er der mere godt i vente. Boligens fire værelser er nemlig fordelt med to på hver etage, og det er glædelige nyheder for børnene, der af samme grund kan få deres egen afdeling til gaming og hygge med vennerne. På førstesalen er der også et uudnyttet loftsrum, og værelset ved siden af forældresoveværelset i stueplanet vil agere et oplagt babyværelse eller kontor.Husets to stuer en suite kan gøres hyggelige med sofa, spiseplads og et lille læse- eller legehjørne, og fra køkkenet ved siden af kan I træde direkte ud på terrassen, hvor I får solen fra syd. I haven er der også et drivhus til hjemmedyrkede lækkerier, og da grunden er skærmet af fin beplantning, er I sikret et udemiljø, der både er privat og hyggeligt. Fra den rolige vej tager det ikke lang tid at gå til skole, legeplads, indkøb og pasningsmuligheder, og I skal samtidig kun lige hen til Vandtårnet for at hoppe på Letbanen mod centrum og 3 buslinjer er inden for gåafstand. Det tager ikke meget mere end fem minutter at nå ud på motorvejen, hvilket er et plus for pendlere. Placering er samtidig også tæt på AUH og Universitet.Book en fremvisning allerede i dag….