Beskrivelse
Velkommen indenfor på Vestergade 66, hvor en historisk lejlighed, opført i 1933, giver højt til loftet. Tager man elevatoren op til fjerde sal, finder man et velholdt hjem med både stuk og oprindelige gulve samt store vinduespartier, der giver lejligheden et behageligt lysindfald. Ser man ud af disse vinduer, er der en fantastisk udsigt over tagrygge og grønne områder.Hjemmet består af køkken, entré, to stuer ensuite, et stort værelse og altan – denne bolig på 118 kvm har altså en god planløsning, hvor der ikke er sparet på udsyn og lækre detaljer. Som et ekstra plus er den meget stille, da bygningen er utroligt godt lydisoleret – at bo i byen er altså ikke et problem her. I stuerne er der gode muligheder for at nyde udsigten fra sofa eller ved spisebord, og denne behagelige atmosfære fortsætter i køkkenet, hvor der er gjort plads til spisehjørne. På badeværelset er et stort spabad, vaskesøjle og afskåret rum til toilet og håndvask med til at bevare den gode plads. Fra hjemmets store soveværelse er der udgang til altanen, som efter en opdatering for syv år siden er blevet ekstra rummelig – her har man muligheden for at nyde både morgensol og aftensol, og ellers kan man bevæge sig op på toppen af bygningen, hvor en gigantiske tagterrasse er placeret. Her har man simpelthen panorama-udsigt over hele området, hvor man kan nyde mange timers sol samt det flotteste fyrværkeri til nytår. Dette opholdssted bliver prydet af nye udemøbler, som skyldes den utroligt veldrevne ejerforening her er at finde, hvilken altid tager hånd om alt, om det er den velholdte opgang eller gården.Ved Vilhelm Thomsens Plads. Finder man altid parkeringsmuligheder, og hvis ikke man har bil, går bussen lige ude foran boligen, mens Randers St. er et stenkast væk.Området byder på lækre parker til dejlige gåture, om det er Vestparken, eller Gethersparken, og ellers kan man hurtigt komme til både Gudenåen, samt Randers Fjord….