Beskrivelse
DEJLIG STOR VILLA MED 274 KVM BUTIK/LAGER/KONTOR LIGE VED TUELSØ OG SØSKOVEN
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/10 – klik på billede –
Drømmer du om at bo i en flot villa med en attraktiv beliggenhed og med mulighed for at kombinere bolig og erhverv, så er denne ejendom det helt rigtige valg. Ejendommen er beliggende på kanten af et af Sorøs mest eftertragtede villakvarterer lige ved Tuelsø. Området byder på et utal af gå-, løbe- og cykelture i de naturskønne omgivelser. Her er kort afstand til indkøb, skoler, børnepasning, sportsområde, Sorø bymidte og stationen.
Ejendommen består af en velindrettet beboelse på 222 kvm, 74 kvm kontor/lejlighed samt 200 kvm butik/lager. Herudover er der en god højloftet og anvendelig kælder med egen garage i forbindelse med beboelsen samt en ekstra garage ved siden af lagerhallen.
Der er i dag en årlig lejeindtægt på godt kr. 197.000, som relaterer sig til erhvervsdelen.
Dejlig stor og enkel anlagt have med delvist overdækket terrasseområde. Haven ligger lidt højt med flot udsigt ud over området mod øst med skoven i baggrunden.
Beboelsen er godt indrettet med dejlige stor rum, moderne HTH-køkken fra 2019 samt 5 gode soveværelser. I perioden 2018-2022 er bl.a. bolig og kontor efterisoleret, der er etableret nyt omfangsdræn og kældervægge er isoleret, og der er opsat nye lofter i stuen med udgang til haven. Ejendommen opvarmes med naturgas, som kan suppleres med brændeovnen.
Der er planlagt fjernvarme (Sorø Fjernvarme) i området i 2024.
Boligen indeholder: Hall. Gæstetoilet. Dejlig stor vinkelstue med flot udsigt. Stor stue med brændeovn og udgang til terrasse og haven. Flot moderne HTH-køkken. Viktualierum. Værelsesafdeling med soveværelse, 3 gode børneværelser og nydeligt badeværelse. I forbindelse med vinkelstuen er der et stort ekstra værelse/kontor. Kælder: Bryggers med bruserum. Stort hobbyrum. Viktualierum. Stor garage.
Erhverv: Kontordelen er reelt indrettet med en lejlighed. Indeholder: Entré. Badeværelse. Køkken, stue og alrum ud i ét. Værelse/kontor. Butik/lager med stort butikslokale med eget indgang. Stort disponibelt rum. Toilet. Lagerhal/garage med isoleret el-port.
En virkelig skøn ejendom til den pladskrævende familie eller familien, som ønsker at kombinere bolig og erhverv.
Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, Akademihaven, gymnasium, daginstitutioner samt både privat skole og offentlige folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, kulturcafé, muséer samt mange sportsklubber, foreninger m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger godt 4 km syd for Sorø….