Beskrivelse
Landlig idyl ti minutter fra Varde by
Hvis I søger en overskuelig ejendom på landet, kan I ikke få det meget bedre end her på Adelengvej 17 vest for Varde. Midt i et fantastisk naturområde har vi netop nu denne flotte og velholdte ejendom til salg, der tilbyder en betagende udsigt over engen samt private rammer. Til ejendommen medfølger der et areal på 20,01 ha. Af ejendommens arealer er der ca. 10,83 agerjord, ca. 1,06 ha er permanent græs og ca. 1,63 ha er ansøgt som MVJ græs. Resten ca. 6 ha er naturarealer, skov, bygningsparcel mv. Jorden er borforpagtet. Til ejendommen hører flere gode tilbygninger, der blandt andet er ideelle til værksted eller måske I har andre planer?I kommer til at bo blot 10 minutter i bil fra Varde by, ligesom ruten til Esbjerg kan tilbagelægges på omkring en halv time. Dermed er det let at gøre brug af byernes tilbud eller pendle i hverdagen. Bruger I offentlig transport, er der i øvrigt under en kilometer til Hyllerslev Station. Når I skal handle ind er der kort afstand til Janderup med ca. 3 km. der har dagligvarebutik, og cirka samme afstand til skole og pasningstilbud. Der er cykelsti til henholdsvis Varde og Janderup. Ejendommen fremstår allerede indbydende udefra, og I bliver modtaget på gårdspladsen, der binder bygningerne sammen. Rundturen starter i stuehuset på 227 kvm. der løbende er renoveret og breder sig over halvandet plan med en lys atmosfære. I stueetagen samler spisekøkkenet jer om måltiderne, mens stuen møbleres med både sofaen og det lange middagsbord. Herfra kan I åbne sprossedørene til terrassen, og lade sommerbriserne strømme ind. I den modsatte ende af huset har I bryggers, fyrrum, et badeværelse og 2 værelser, mens førstesalen byder på yderligere fire værelser og et uudnyttet loftrum, så I får flere indretningsmuligheder.Man har gjort meget ud af haven, der er den dejligste oase omgivet af marklandskabet, hvilket gør uderummet til noget helt særligt. Her kan I nyde sommerdagene i udekøkkenet eller på på terrassen, mens børnene boltrer sig med badebassin og trampolin på den store græsplæne. Da I bor naturskønt, er det også oplagt at pakke rygsækken med madpakker og drage på oplevelse i naturen….