Beskrivelse
Er du på udkig efter det perfekte feriehus til familieferier og udlejning? Så vil vi varmt anbefale dig at kaste et blik på dette gedigne hus på Holmlands Klit, som fremstår i yderst velholdt stand. Huset har en god indretning med to soveafdelinger og plads til 6 gæster, der kan bruge ferien på at spille pool eller Nintendo Wii, hvis de da ikke vælger at dase i wellnessafdelingen med spa og sauna. Huset ligger ugeneret på en lille stikvej 500 meter fra en dejlig badestrand og lige så tæt på købmanden. Huset er opført i gedigne materialer og er løbende vedligeholdt, så alt fungerer perfekt. Noget af det seneste, der er lavet er en udvidelse af træterrassen, hvilket giver mulighed for at nyde solen fra morgen til aften. Med i købet følger naturligvis både grill, havemøbler og liggestole, så I allerede kan være klar til solferie næste sommer. Grunden er en flot naturgrund med grusarealer til legeredskaber og parkering af biler. Indenfor er det opholdsrummet, der tiltrækker opmærksomheden. Det er et lyst, stort og sammenhængende rum med lækkert samtalekøkken, sofahjørne med indbygningspejs samt en stor spiseplads, hvor du nemt kan dække op til fest, hvis du forlænger bordet. Køkkenet er enkelt og tidløst i designet, ligesom det er topfunktionelt med kogeø, indbygget ovn og amerikanerkøleskab. Aktivitetsrummet har bordfodbold og poolbord, og det ligger separat fra huset med egen indgang, hvilket mindsker støj. Resten af familien fordeler sig i tre værelser, hvoraf det ene ligger for sig selv i den ende sammen med wellnessafdelingen. Denne indretning er en stor bonus, hvis I eller jeres lejere inviterer en anden familie med på ferie. Der er naturligvis badeværelse med gulvvarme i begge soveafsnit.Holmlands Klit er et dejligt sommerhusområde, der ligger naturskønt i det let kuperede landskab. Her er du tæt på både Vesterhavet og fjorden, ligesom du også er tæt købmanden, som holder åbent året rundt. Samtidig er der et væld af aktiviteter, butikker, caféer og restauranter i Søndervig, Hvide Sande og Nymindegab.Der foreligger udlejningsaftale med Esmark feriehusudlejning. Den årlige lejeindtægt for 2022 andrager kr. 200.832,-. (primo oktober) Efter beskatning med 40 % -reglen, udgør lejeindtægten kr. 169.432,- til ejer….