Beskrivelse
Denne velholdte og meget rummelige etplansvilla er beliggende på en rolig og lukket villavej som er populær blandt børnefamilier. Her kan børnene færdes trygt og villaen ligger desuden tæt på skole, Tarm idrætscenter og legeplads mv. BOLIGEN: Villaen er opført i 2003 og fremstår med et boligareal på 233 m² + integreret dobbelt garage og værksted på i alt 72 m². Villaen er fuldmuret og der er sorte betontagsten samt pæne mahogni vinduer. I 2009 er der lavet en flot tilbygning med bl.a. et helt fantastisk aktivitetsrum med mange anvendelses muligheder. Villaen er beliggende på en 1.026 m² grund med pænt anlagt indkørsel samt en god lukket have mod syd-vest med skel op til åbne marker.INDRETNING: Entre. Stor baggang med klinkegulv, skabsplads, installation til vaskemaskine og tørretumbler samt 3 ovenlysvinduer der giver et fantastisk lys i rummet. Rummeligt køkken/alrum med klinkegulv og god spiseplads. Praktisk viktualierum. Fra køkken/alrum er der dobbelt fransk dør til hyggelig opholdsstue, ligesom der er udgang til terrassen. Soveværelse med skydedørsskabe samt direkte adgang til pænt badeværelse med bruseniche og spa. 3 gode værelser samt værelse med hems. Badeværelse med bruseniche.Overalt i huset er der gulvvarme og huset opvarmes med fjernvarme. En rummelig kvalitetsvilla med en attraktiv beliggenhed….