Beskrivelse
Velbeliggende enderækkehus i Ebeltofts gamle bydelI direkte forlængelse af de brostensbelagte gader i Ebeltoft midtby med hyggelige butikker, restauranter, charmerende gamle huse og en mangfoldighed af kulturelle oplevelser, finder I dette arkitekttegnede enderækkehus fra 1984 i klassisk stil med lyse facader, hvide vinduer og rødt tegltag beliggende i den absolut mest rolige del af byen og fint integreret i et gammelt gademiljø med ældre borgerhuse.En veldisponeret bolig på 95 m², der fremstår velholdt og indbydende med godt lysindfald i begge etager. Stueetagen er hævet over gadeniveau så indblik udefra helt undgås.Som noget helt særligt har boligen en sjælden frodig og ugeneret gårdhave, anlagt med flere små hyggekroge og terrasserede opholdsniveauer i den sydvendte skråning mod Kirkegårdsvej, hvor I også har egen parkering. Gårdhaven byder desuden også på en mindre havestue med mange anvendelsesmuligheder. Her er kælet for detaljen i den håndværksmæssige udførelse af afskærmninger, plantekrukker og de tilpassede planketerrasser, hvorfra sol og fuglefløjt kan nydes i fulde drag.Boligen er i 2 plan, hvor stueetagen fremstår lys og rummelig med stort køkken/alrum med god plads til at samles og stuen i forlængelse heraf, hvor der indbydes til afslapning og hygge i sofagruppen samt et godt og velindrettet bryggers med vaskemaskine/tørretumbler og plads til overtøjet.På 1. salen finder I husets 2 gode værelser med indbyggede skabe og Velux vinduer, der bidrager til det gode lysindfald. Fra det vestvendte værelse har man en fin fornemmelse af den korte afstand til Ebeltoft Vig samtidig med, at man også kan opleve de spektakulære solnedgange og Mols Bjerge. Mellem værelserne er der en repos med adgang til badeværelset.Beliggenheden er yderst attraktiv, og på få minutter kommer man både til skole og indkøb. Ligeledes er der kort afstand til gågaden, torvet, gode busforbindelser til Århus og Randers, Skanseskoven der indbyder til gode gåture samt havnen, hvor der emmer af liv og aktivitet.Boligen har indlagt fjernvarme, og der er mulighed for fibernet på adressen….