Skolegade 12, 4690 Haslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot, renoveret murermestervilla med høj kælder i Haslev

På en højtbeliggende grund i Haslev møder I denne indbydende murermestervilla, som takket være løbende istandsættelser fremstår i rigtig pæn stand. Boligen i tre etager egner sig glimrende til børnefamilien, som kan se frem til store, lyse rum fordelt over en god planløsning. Værd at bemærke er tillige den ekstraordinære loftshøjde i kælderen på 2,37 meter, og så kan I også glæde jer til den lukkede have.I bosætter jer i den centrale del af Haslev, så I kan spadsere til de fleste af byens butikker og spisesteder. Der er heller ikke langt til hverdagens gøremål, og i en radius af én kilometer finder I skole, daginstitution, indkøb, bibliotek, busstoppested og Haslev Station. Derudover kan I hurtigt cykle til både idrætshal, svømmehal og skoven, hvor fritiden kan tilbringes med hyggelige aktiviteter. Murermestervillaen fra 1923 toner flot frem med en rødstensfacade, et sortglaseret tegltag fra 2010 og hvidsprossede, lindoliebehandlede vinduer, der løbende er skiftet i perioden 2005-2016. For enden af indkørslen får I en muret garage.I stueplan dedikeres kvadratmeterne til familiens samvær, der får skønne rammer i den anseelige stue og det fine Kvik-køkken fra 2018, som breder sig over to rum. Både spiseafdelingen og det bløde møblement lader sig nemt indrette i stuen med et dejligt lysindfald fra syd, ligesom der også er plads til et spisebord i køkkenet, som er udført med hvide, grebsfrie fronter med ekstra opbevaringsplads, en Quooker og Andy Warhol-mosaikfliser på væggen, som skaber karakter til rummet.Førstesalen byder på tre rummelige værelser og et brusebadeværelse med en flot udsigt over byen. Endelig venter jer tre disponible rum samt et kombineret badeværelse og bryggers i den yderst anvendelige kælder. Udenfor kan sommeren nydes i den lukkede have med frugttræer og bærbuske samt et charmerende, ældre lysthus i forlængelse af garagen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skolegade 12, 4690 Haslev3.295.000 kr.19.462 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.420 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 137 ㎡Grund: 708 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1923