Beskrivelse
Dejlig familievilla i børnevenligt område
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/10 – klik på billede –
EDC Ejendoms Centret Juelsminde har nu fornøjelsen af at kunne præsentere denne velholdte villa i Klakring, Juelsminde. Villaen er beliggende på en særdeles lavbefærdet villavej i et skønt og børnevenligt område.
Den fine familievilla er perfekt til dig, der ønsker en indflytningsklar bolig med et nyt køkken og nyt badeværelse og hvor du ikke skal bekymre dig om vedligehold det næste lange stykke tid. 70’er villaen indeholder tre gode værelser, en stor og lys stue, udestue, køkken og et funktionelt bryggers til hverdagens fornødenheder. Du får altså et hus der er perfekt til den lille børnefamilie.
Familievillaen rummer 120 godt indrettede kvadratmeter og du får endda også 29 kvm udestue med gulvvarme, som familien idag udnytter som deres spisestue. Huset har løbende gennemgået større renoveringer. Sælger har været gennem størestedelen af huset med bl.a. nyt køkken, nyt badeværelse, nye lofter og gulve i store dele af huset samt nyslebne gulve i stuen. Du kan med andre ord blot flytte dine ting direkte ind. Din lokale EDC mægler har et tilbud liggende på udskiftning af gasfyret til en luft/vand varmepumpe. Spørg endelig for mere info.
Udover et dejligt hus, har du også godt plads til dine hobbyer. I den dobbelt garage kan du indrette dig lige præcist som du har lyst. Her kan du have værksted, opbevaring eller blot lade dine biler stå i tørvejr.
Den dejligt solrige og opgroede have giver dig total privatliv og du fornemmer ikke at du er beliggende i et villakvarter, når du dækker op til frokost på havebordet. Her kan solen nydes dagen lang og ungerne lege trygt og sikkert.
Begonievej 12 er beliggende centralt i den øvre del af Juelsminde, også kaldet Klakring, hvor du har daginstitutioner, skole, boldbaner og fritidsaktiviteter i “baghaven”. Alt dette er indenfor en rækkevidde, hvor cyklen kommer dig til gode, og når du alligevel triller derud af, så rul ned ad Tofteskovvej og gør brug af Juelsmindes mange shopping- og cafetilbud samt det charmerende havnemiljø.
“Mini Skagen” som byen også bliver kaldt, er bl.a. også kendt for sin flotte naturlegepark samt den storslåede fest, Juelsminde Havnefest, der samler hele byen, samt folk fra nær og fjern.?
Lyder det som noget for dig, så vil vi se frem til at vise dette skønne hus frem til dig. Vi ses….