Beskrivelse
Renoveret studio-lejlighed med vestvendt altan – ingen bopælspligt
Øverst i Carlsberg Byens smukke, bevaringsværdige Administrationsbygning finder du denne lyse og moderne studio-lejlighed med egen vestvendt altan direkte ud til Kildepladsen. Her er din nærmeste Genbo Aamanns restaurant, deli og café, og på 3 minutter kan du stå midt i den fantastiske grønne oase: J. C. Jacobsens Have med en kop gourmetkaffe to-go i hånden.Som noget ekstraordinært eftertragtet i København er denne lejlighed helt uden bopælspligt, og den er derfor velegnet som fx pendlerbolig, luksus studiebolig eller en langsigtet investering – eksempelvis som forældrekøb. Den ligger tæt på CBS og nærmeste nabo er Københavns Professionshøjskole. Selve lejligheden er opført i 2019 og fremstår derfor både moderne og veludnyttet. Den indeholder bl.a. HTH-køkken, højskabe, Grohe-armaturer og gulvvarme. Det store, lyse badeværelse har bruseniche, væghængt toilet, væg-til-væg spejl og indbygget hylde med spot. Resten af boligen består af ét stort, åbent rum med hyggelige skråvægge og et fantastisk lysindfald fra det store gulv-til-loft vinduesparti. Her kan du fra sofaen nyde udsigten til Carlsberg Byens ikoniske tårne og Den Snoede Skorsten, som vidner om, at det er en gammel, historisk bryggerigrund. Lejligheden ligger som nævnt i selveste Administrationsbygningen, som tidligere var Carlsbergs hovedsæde. Her gik Bryggeren J.C. Jacobsen rundt i de lange søjlegange, og det gør naturligvis bygningen til noget helt særligt. Udover fantastiske vinduesudsmykninger i opgangen og følelsen af at bo i et stykke levende kulturhistorie, byder bygningen også på en velfungerende ejerforening, fri adgang til den store, fælles tagterrasse, gratis vaskeri med topmoderne maskiner – og elevator hele vejen op. Til denne lejlighed hører desuden et isoleret depotrum, som ligger på 2. sal. Glæd dig til at bo midt i Carlsberg Byen med adgang til dagligvarebutikker, anmelderroste spisesteder og et stemningsfuldt caféliv. Dette og resten af Vesterbro ligger lige foran dine fødder, og ellers ligger S-togsstationen bogstaveligt talt lige rundt om hjørnet med kun to stop ind til Hovedbanegården….