Knudsrødvej 2, 4200 Slagelse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Firelænget ejendom i Bildsø med mulighed for hestehold

Omtrent ti kilometer fra Slagelse ligger Bildsø, hvor I møder denne mulighedsrige ejendom omgivet af åbne marker. Her får I 2,5 ha jord, et stort, isoleret værksted og gode udbygninger til diverse hobbyer. Dertil kommer 266 m2 bolig, hvor op til 300 m2 kan udnyttes. Huset er desuden perfekt til to generationer. Ejendommen er fra 1920 og har fra 2010 til 2021 fået skiftet tagene på de forskellige bygninger. Dertil er der lagt epoxygulv i køkken og stue i 2019 og samme år er badeværelset i stueplan renoveret. Endelig er der lagt fliser i indergården i 2020.Hovedhuset fordeler sig mellem halvandet plan, hvor I får to stuer, to badeværelser, et køkken, fem værelser og et bryggers. Først skal I se køkkenet med en smart ø, der bidrager med god plads til at være fælles om madlavningen. Nærved kan et spisebord arrangeres til hverdagens måltider, mens de tilstødende stuer indrettes med et langbord til gæstebesøg samt en sofakrog til de afslappende stunder. Her luner brændeovnen, og den gennemførte stemning i hjemmet understreges af fritlagte loftsbjælker og bondehusvinduer, der passer perfekt til husets sjæl.Etagen afrundes af et badeværelse, et bryggers og tre værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse. Førstesalen råder over en stor, møblerbar repos med brændeovn og flere indretningsmuligheder samt to værelser og endnu et badeværelse.Udenfor venter jer en skøn, frodig have med terrasse og pergola, og herfra er der kig til Storebæltsbroen. I får desuden to værksteder, hvoraf det ene er med grav, og dertil kommer udhuset med mulighed for stald, så I har skønne rammer for at udfolde jeres hobbyer og interesser.Et kvarter på cyklen bringer jer til skov og strand, og i Kirke Stillinge, cirka tre kilometer væk, finder I skole, indkøb og daginstitution….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Knudsrødvej 2, 4200 Slagelse2.998.000 kr.11.356 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.508 kr/mdrLystejendomEnergimærke: DStørrelse: 266 ㎡Grund: 25567 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1920